tirsdag den 1. januar 2013

 Hjernen er blevet menneskets største trussel



1. januar 2013, 16:51

Børn er dejlige, og forskellene så små, at man med den samme psykologi, dem alle kan forstå. Hvilket gør det meget lettere, hvis man en helhedsforståelse vil begår, der ubesværet alle børnenes naturlighed kan nå.

Ja, ja! Det er i dag, den 1. januar 2013, ganske rigtigt, dagen derpå!

Lad mig her, den første dag i året 2013, tage hatten af for Journalist, Hugo Gården. Der tydeligvis er en bedstefar fra en tid, hvor livet var til at forstå. Men det forudsætter jo, at man er fra den tid. For de, der er fra tiden efter 68′, vil kun svært begribe den dengang fremherskende normalitet i tingene. Som min kære mormor og malkepige var en del tvivlende overfor, da ej heller min mors generation var helt, som min mormor kunne ønske sig. Der selv havde mere tilfældes med sin mor, end min mor, havde det med min mormor.

Jo længere tilbage i tiden man går, jo mere vil man opdage, at forskelligheden fra generation til generation kun bliver mindre. For så at forblive at være helt ens, og det hele vejen tilbage til primaterne. Der er menneskehedens nærmeste slægtninge, og fra hvem mennesket har medarvet den selvsamme psykiske struktur, som mennesket, denne, den første dag i året 2013, fortsat er underlagt med de samme konsekvenser, som også var gældende for de tidligste mennesker.

Det betyder, at psykologien ikke har ændret sig siden de tidligste mennesker. Men det til trods, så har den menneskelige adfærd og naturlighed alligevel ændret sig. Hvilket kun kan betyde, at der er sket noget, der ikke burde være sket. Menneskets medfødte naturlighed har forvredet sig. Hvorfor mennesket i dag, og det i stigende grad, oplever disse stadig større generationskløfter mellem generationerne. En iagttagelse, der så her på Berlingske danner baggrund for Hugo Gårdens søgende et svar på et spørgsmål, om naturligheden i tingene.

For at genfinde naturligheden i tingene, må vi søge tilbage til de generationer, hvor forskelligheden mellem generationerne var stort set ikke eksisterende. Det gøres lettest ved at tage en tur i zoologisk have. Hvor vi finder vore nærmeste slægtninge spærrede inde. Disse vidunderlige skabninger har vi 97 % gener tilfældes med, og 100 % psykologisk struktur tilfældes med. Derfor skal vi ikke skal hæfte os ved udseendet, men ved den bagvedliggende adfærd. Menneskets basale psykologi. Som vi ikke tænker over, da den for både aben og mennesket er ubevidst.

 


Siden de første mennesker, og frem til i dag, har primaterne i naturen ikke ændret adfærd. De er, som de var, da de første mennesker så verden. Hvor menneskets adfærd i de tidligste stadier ikke var meget anderledes, end primaternes. Men med tiden blev vi klogere i takt med de evolutionære lovmæssigheder udviklede mennesket fysisk i en anden retning. Nemlig menneskeslægtes. Men psykologien forblev at være den samme ubevidste.

Menneskeaben er så at sige psykologisk kun blevet til abemennesket
 
Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.
Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.

Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.

Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.

Ligeledes er det en kendsgerning, at et barn altid antager den virkelighed, som det vokser op med, som værende den eneste naturlige. Og det uagtet hvilken! Det vil sige, at mennesket fortrinsvis i den vestlige verden i dag ikke kan forestille sig nogen anden levevis, end den de opvækstbetinget er født ind i. Eksempelvis vil et barn af i dag have svært ved at forestille sig, at det ville kunne overleve uden en mobiltelefon. Mennesker, der er opvokset i en højteknologisk verden, vil derfor se det højteknologiske, som det eneste naturlige, og vil derfor også se teknologien, som deres eneste redning.



At teknologien derimod bliver deres skæbne evner de til gengæld ikke at forstå på grund af de psykologiske faktorer.
 
Hjernen er med andre ord blevet menneskets største trussel. Så skal menneskeheden overleve sig selv, må den påtvinge sig selv at søge tilbage til det stadie i udviklingen, hvor mennesket levede et liv, hvor psykologien og naturen gik hånd i hånd. Det vil sige bondesamfundet før industrisamfundet. Hvor børnenes naturlighed var afgørende for familiens overlevelse.

Fortsætter vi den nuværende udvikling, vil mennesket på grund af det psykisk afvigendes opformering, udslette sig selv. Det skal de tænke over, der evner at tænke fri af det ubevidste. Som mennesket har naturligt medarvet fra primaternes verden.

----------------------------------------------
 
Refleksion på
 
Frie børn, frie forældre, et frit samfund?

Af Hugo Gården, journalist, Shanghai
Berlingske, 31. december 2012
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar