Klimaforsker ser i tiltagende grad dystert på den menneskelige civilisations fremtid

 

 

Hedebølge og brande hærger atter Australien

 

Klimaforskeren Elizabeth Hanna, Australian National University, siger til Sydney Morning Herald,

at »tiden til spidsfindigheder og fortielse af situationens alvorlige karakter, for ikke at skræmme befolkningen, er passeret.«

.

»De af os, der bruger dagene på at pløje sig gennem – og bidrage til – den videnskabelige litteratur om klimaændringer, ser i tiltagende grad dystert på den menneskelige civilisations fremtid.«

I weekenden var 100 brande i gang som konsekvens af tørke og ekstreme temperaturer, der truer med at sprænge skalaen hos de meteorologiske myndigheder

 

Information, 14. januar 2013

http://www.information.dk/447814

 

Under den igangværende hedebølge har ukontrollable brande bl.a. hærget øen Tasmanien, syd for det australske kontinent. I den lille by Dunalley måtte fem børn og deres bedsteforældre søge tilflugt under en træbro i vandet i fem timer for at undslippe flammerne.

 

Meteorologerne hos Australiens National Meteorological Service (NMS) fik sig en udfordring, da de forleden skulle klargøre vejrudsigten for dagen i dag, mandag den 14. januar 2013. For vejrmodellerne varslede temperaturer ud på eftermiddagen, som ville ryge ovenud af skalaen på det vejrkort, det meteorologiske center plejer at betjene sig af. Skalaen viser de stigende temperaturer som stadig mørkere røde og brune farver, sluttende med farven sort hvis temperaturen skulle nå helt op på 48 grader celsius. Men vejrmodellen for mandag viste udsigt til mere end 50 graders varme, så meteorologerne måtte i en fart improvisere nye farver på vejrkortet: lilla for temperaturer på 50-52 grader og violet for 52-54 grader.

Nu er det mandag, og de sidste døgn er prognosen blevet justeret lidt ned, men ekstrem hede hærger fortsat det centrale og sydlige Australien, og for onsdag lyder temperaturvarslet på 48-50 grader for den centrale sydkyst.

 

»Den aktuelle hedebølge er nu – hvad angår varighed, intensitet og udbredelse – uden fortilfælde i vore målinger,« sagde forleden David Jones, klimachef hos NMS, til den australske avis The Age.

»Det er klart, at klimasystemet reagerer på den underliggende opvarmningstendens. Alt, hvad der i dag foregår i klimasystemet, foregår på en planet, der er én grad varmere, end den plejede at være,« påpegede Jones.

 

Sidste mandag blev den 40 år gamle rekord for gennemsnitlig maksimumtemperatur for det samlede Australien slået, da målingerne viste et nationalt gennemsnitsmaksimum for dagen på 40,33 grader. I millionbyen Sydney har termometret i den forgangne uge nået 42,3 grader, mens rekorden foreløbig indehaves af den lille by Moomba i provinsen South Australia, hvor man lørdag målte 49,6 grader. Fra byen Birdsville i Queensland, hvor der måltes 49 grader, fortæller lokale til australsk tv, at asfalten smelter, benzin fordamper under tankning på servicestationerne, og vasketøj tørrer i den ene ende af tøjsnoren, før man er færdig med at hænge op i den anden ende.

—————–

Klima på kloden: 2012 var et af de varmeste i 130 år

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-62976307:klima-p%C3%A5-kloden-2012-var-et-af-de-varmeste-i-130-%C3%A5r.html?nidk

—————–

Black Saturday spøger
Den ekstreme varme giver i Australien bekymrende mindelser om Black Saturday i 2009, hvor en hedebølge i forlængelse af 15 års tørke udløste massive brande, der kostede 173 mennesker og over 11.000 kreaturer livet, nedbrændte godt 3.500 bygninger og et areal på 4.500 kvadratkilometer og påførte den australske økonomi skader for over 25 milliarder kroner.

Ikke før april sidste år kunne de australske myndigheder erklære den mangeårige tørke afsluttet i de to sidste regioner beliggende i provinsen New South Wales. Få måneder gik imidlertid, før varme og tørke var tilbage.

 

»De sidste fire måneder af 2012 var abnormt varme tværs over Australien,« skriver NMS i sin seneste ’Special climate statement’, dateret 8. januar i år.

 

»Disse varme forhold er blevet forstærket af de meget tørre forhold, der har præget en stor del af Australien siden midten af 2012 samt af den forsinkede start på en svag australsk monsun.«

 

Temperaturerne har i den første uge af januar nået højere niveauer end under Black Saturday, og op til weekenden kæmpede australske brandmænd med omkring 100 brande. Ifølge australske medier er arealer på 3.500 kvadratkilometer indtil nu hærget af brandene, primært i provinserne Victoria og New South Wales samt på den sydlige ø Tasmanien, hvor 100 huse er nedbrændt og 3.000 mennesker fordrevet fra deres hjem af flammerne. 21.000 får og andre kreaturer meldes som ofre for brandene.

»Vi er på vej ind i en meget udfordrende periode de næste tre dage, hvad angår vejrforhold med brandrisiko. Vi vil få over 40 grader mange steder med et antal brande, der har været i gang siden i tirsdags. Læg dertil nogle meget stærke vinde fra nordvest, og vi står i en meget grim situation,« sagde Brydie O’Connor fra brandmyndighederne i New South Wales op til weekenden.

»Det Meteorologiske Bureau (under NMS, red.) bekræfter, at ekstreme temperaturer vil fortsætte i næste uge,« hed det i en pressemeddelelse fra vejrmyndighederne, der forklarede at »ekstremt varme luftmasser udvikles mod nord på kontinentet og drives sydpå i Australien forud for hver koldfront.«
Stormfulde vinde, et stærkt udtørret landskab og de meget høje temperaturer skaber ifølge NMS »ekstremt vanskelige betingelser ved brand« de nærmeste dage.

Ophedet klimastrid

Mens hedebølgen fortsætter, optrappes den ophedede debat om klimaforandringer i Australien. I en lidt kryptisk udtalelse sagde den konservative oppositionsleder Warren Truss torsdag til avisen Herald Sun, at »jeg tror, at der kommer større CO2-udledninger fra disse brande, end der vil komme fra kulfyrede kraftværker i årtier.«

 

Udsagnet – som miljøforskeren Philip Gibbons, Australian National University, har regnet på og afviser som faktuelt helt forkert – skulle være argument for, at brandene som helt naturlige hændelser påvirker klimaet mere end menneskets afbrænding af fossile kul. Men som signaleret af David Jones, NMS, må hedebølgen netop ses som en sandsynlig konsekvens af klimaforandringerne, og brandenes ekstra, om end formentlig begrænsede, CO2-tilskud skal derfor i givet fald snarere opfattes som led i en feedback-proces af tiltagende udledning og opvarmning.

 

»Det er for forenklet at knytte en afgrænset hedebølge til klimaforandringer,« lyder Warren Truss’ afvisning.

Klimaforskeren Elizabeth Hanna, Australian National University, siger til Sydney Morning Herald, at »tiden til spidsfindigheder og fortielse af situationens alvorlige karakter, for ikke at skræmme befolkningen, er passeret.«

 

»De af os, der bruger dagene på at pløje sig gennem – og bidrage til – den videnskabelige litteratur om klimaændringer, ser i tiltagende grad dystert på den menneskelige civilisations fremtid.«

Mindre dystert bliver indtrykket næppe, hvis man hæver blikket fra Australien og noterer, hvordan ekstreme vejr- og klimaforhold gør sig gældende andre steder på kloden.

 

I onsdags erklærede det amerikanske landbrugsministerium 597 amter i 14 stater for naturkatastrofeområder som følge af fortsat tørke, der nu truer høsten af vinterhvede. Tørken startede i sommeren 2012, og mens nogle dele af USA siden har fået nedbør, har tørken varet ved i det centrale USA og er i dag ifølge myndighederne mere ekstrem end i juni sidste år. Landmænd har foreløbig fået udbetalt 60 milliarder kr. i direkte erstatning for tørkeskader i 2012 – hertil kommer tab for den amerikanske samfundsøkonomi som følge af fejlslagen høst.

 

US National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) udsendte for nylig sin årlige vejr- og klimastatus for USA med følgende konklusion:

 

»2012 markerede det varmeste år i målingernes historie for USA, et år med rekordvarmt forår, den næst varmeste sommer, den fjerdevarmeste vinter og et efterår varmere end gennemsnittet (…) Da den toppede i juli, omfattede 2012-tørken 61 pct. af nationen (…) Tørken viste sig at være ideel for ukontrollerede brande i vest, hvor 9.200 acres (godt 37.000 kvadratkilometer, red.) blev brændt af – det tredjestørste areal i målingernes historie.«

 

I det nordøstlige Brasilien har tørke også hærget ved årets start.

 

»Vi oplever den værste tørke i 50 år med konsekvenser, der kan sammenlignes med et voldsomt jordskælv,« sagde landbrugsminister Eduardo Salles fra delstaten Bahia i sidste uge til Reuters.

 

Foruden landbruget, der bl.a. har mistet mange kreaturer og 30 pct. af sukkerrørsproduktionen, er den regionale energiforsyning truet af tørken med vandkraftværkers kapacitet reduceret til 32 pct.

 

Mens man således sveder eller mangler vand i Australien, Brasilien og dele af USA, melder det nordlige Indien om rekordlave temperaturer, der foreløbig har kostet 175 mennesker livet, samtidig med at Kina rapporterer om den koldeste vinter i 28 år.