I Kristeligt Dagblad, kunne man den 26. juni 2013, under overskriften ”Børns kønsroller er igen sat til diskussion” læse:
”I fredags indgik regeringspartierne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti en aftale om rammerne for fremtidens pædagoguddannelse, og i aftaleteksten lyder det, at ”det sikres, at kønsdimensionen indgår i de relevante vidensområder i grundfagligheden”.
Hvad formuleringen dækker over, er der opstået voldsom uenighed om blandt aftalepartierne, men ifølge Rosa Lund, Enhedslistens uddannelses- og familieordfører, betyder passagen, at fremtidens pædagogstuderende skal undervises mere og bedre i børns kønsroller.”
I dagens Danmark er naturligheden til forhandling. For hvordan er det nu lige naturligheden i børnenes opvækst er? Når man politisk sådan er nødt til at forhandle sig frem til et forlig om, hvordan man helst vil naturligheden skal være, da skyldes det, at politikerne selv har mistet naturligheden. Det er med andre ord mennesker med store psykiske problemer, som befolkningen har valgt til at lede landet. Understøttet af eksperter, der heller ikke længere ved, hvad naturligheden er for en størrelse.
Nu er politikerne ikke selvvalgte, men folkevalgte. Politikerne er på den måde repræsenterende den forståelse vælgerne har om virkeligheden. Hvorfor den manglende forståelse for, hvad naturligheden er for en størrelse, ikke kun er et politisk problem. Men er blevet et samfundsproblem!
Når børn fødes er de fra naturens side indkodet at skulle have en naturlig opvækst, for selv at blive til psykisk hele mennesker, der hviler i sig selv. Forudsætningen er nærliggende nok, at forældrene selv er psykisk hele mennesker, der i deres opvækst havde psykisk sunde forældre i et samfund, der omfavnede familien med den samme psykiske naturlighed.
Arv og miljø skal nemlig gå hånd i hånd for at naturligheden i tingene kan gives videre til næste generation. Her er der ikke noget at forhandle om. For naturens love er nemlig ikke til forhandling. Efterlever man ikke naturens love får det den konsekvens, at man forrykker den eksisterende naturlighed. Hvor økosystemerne i den fysiske naturen blot finder et nyt balancepunkt, så forholder det sig ganske anderledes med de psykiske systemer.
Menneskets psykiske system er som alt andet kommet af evolutionen, og er derfor rummende de samme evolutionære principper, at kun det som er fordelagtig for artens overlevelse nyder fremme. Hvorfor alt der ikke er en fordel for artens overlevelse udryddes. Det er grunden til, at det psykisk afvigende ikke opformeres i naturen. Udryddes det psykisk afvigende ikke, da opformeres det via den sociale arv. Dette er aldrig forekommet i naturen i øvrigt. Homo sapiens er således den eneste art nogensinde, hvor psykologiens evolutionære afviklingsmekanismer er blevet aktiveret.
Det sker i al sin enkelthed ved, at den sociale arv hele tiden, fra generation til generation, opformerer det psykisk syge i udbredelse og grad, til de psykisk syge bliver så karatafvigende (psykopatiske), at de udrydder sig selv. Det er således en udvikling, der sker over tid, for nu med stormskridt at nærme sig den maximale psykiske tilstand, det psykopatiske menneske.
Det er så grunden til politikerne i dagens Danmark, på vegne af befolkningen, må forhandle sig frem til, hvordan de mener naturligheden i tingene skal være.
Helt uvidende om, at naturens love ikke er til forhandling!
.
