lørdag den 16. juni 2012

Må dette blive vejledende muslimerne mod den største forståelse

Dette er en rettolkning af Guds vilje til den muslimske verden


I al forståelse, uanset hvilken forståelse, er det vigtigt at have grundforudsætningerne på plads. Da man ellers begynder at glide i alle mulige - ”Jeg tror nok det er den rigtige retning”. Når man fortolker naturens love står en ting helt klart. Vejen til rettolkningen af Gud er meget smal, hvorfor der ikke tillades en hvilken som helst tolkning af Gud. Det er med den respekt, jeg iagttager drøftelserne af koranens tekster. Som for mit vedkommende kun kan bliver iagttagende, da man skal have stor indsigt i koranen m.v., for at kunne forstå dybden af det, der drøftes.

Når jeg forsvarer islam i debatterne rundt om, så vækker det altid forundring, at det sker uden at have læst koranen. Grunden er naturligvis, at jeg fortolker de naturens love, Gud skabte så fuldendte, at ingen vil finde den mindste fejl. Hvilket vil sige, at når man fortolker disse lovsystemer, så fortolker man hele menneskehedens Gud på de lovmæssigheder han skabte så ufravigelige og lovbestemte, at de kun kan være afspejlende hans ufravigelige vilje. Alverdens religioner har så deres mange forskellige fortolkninger af den ene Gud. Da vejen til rettolkningen af Gud, jfr. hans naturlovmæssigheder, som nævnt er meget smal, da befinder mange religioner sig helt uden for, eller ved den yderste kant af den smalle vej til rettolkningen.

Islam befinder sig midt på vejen. Kristendommen ved derimod ikke længere, hvor vejen befinder sig. Hvorfor de med jøderne på slæb målrettet går i den forkerte retning.

Det er så også grunden til, at jeg konsekvent og altid kan forsvare islam på alle niveauer i debatterne rundt om, hvor islam angribes. Da fortolkningerne sker med afsæt i naturens lovmæssigheder, som hele videnskaben forstår sig selv ud fra, da er der altid den sikkerhed for rettolkningen, at videnskaben med sikkerhed vil reagere, dersom lovmæssighederne tolkes forkert. Derfor skal en fortolkning af naturens love, som Gud skabte dem, være korrekt hver eneste gang. Det vil helt paradoksalt sige, at de, som ikke tror på en skabende Gud, ufrivilligt bliver garant for, at rettolkningen af Gud forbliver at være rettolkende.

Rettolkningen af naturens love er ikke i sig selv en religion. Gud har med andre ord overladt det til mennesket selv, at udlede, at der findes noget større, end dem selv, at der er en altfavnende vilje med det skabte, og som ikke er tilgivende, dersom man handler i modstrid med det skabte. Desuden er Gud ikke synlig for mennesket, da Gud befinder sig før naturens love blev skabt. Det er grunden til, at nogen tror på den skabende Gud, på mange forskellige måder, og nogen slet ikke tror på en skabende Gud. I den tro, at alting er kommet af ingenting. Men det påfaldende er jo, at naturens love rummer en meget dyb tænkning, som ikke er forbeholdt dyrene at forstå. Men som kræver en menneskelig hjerne at begribe.

Ville det være tilfældet, dersom der ikke var en Gud?

Naturens love er med andre ord ikke en trussel mod rettolkningen af islam. For den understøtter jo netop islam på en så effektiv måde, at videnskaben, og dermed den hele vantro verden, selv kommer i problemer. For de kan med udgangspunkt i de samme lovmæssigheder slet ikke forsvare deres egen tænkning og forståelse af virkeligheden. Derfor bliver de så tavse, når de konfronteres med denne sandhed.

I al den tid jeg har tolket naturens love, har det aldrig på noget tidspunkt afstedkommet indsigelser fra fagkundskaben. Og det uagtet, at jeg angriber dem direkte. De forbliver helt tavse! Velvidende, at et lille pip fra deres side, kun vil bringe dem i store forklaringsproblemer. For deres problem er, at de med alt de ved, rent faktisk intet ved. For de har ikke nogen helhedsforståelse af det de gør.

Med det har islam!

Men muslimerne er bare ikke selv klar over, hvor overmægtig denne helhedsforståelse rent faktisk er. Profeten Muhammed gjorde jo ikke gældende, at muslimerne skulle tænke videre og blive klogere, dersom der ikke var en rigtig god grund til det. Når muslimerne her, der og alle vegne drøfter koranen med største alvor, så skyldes det jo ikke, at de har forstået det hele. Men at de søger den dybeste forståelse af det hele. Nemlig helhedsforståelsen. Hvor alt går op i en højere enhed.

Islams muslimer skal derfor bruge deres intellekt, og ikke deres våben, mod hinanden. For alle de forskellige muslimske fortolkninger af koranen, er trods deres variationer i forhold til kerneforståelsen, alle rettolkninger. Det er kun vægtning af elementerne i helhedsforståelsen, der er forskellige. Hvor nogen tillægger et element en mindre vægt, tillægger andre det samme element en større vægt. Hvor nogle fortolkninger bliver mere kontante, bliver andre er mere følelsesfulde.

Præcist som det naturlige menneske, der på samme måde er iboende de helt samme følelsesniveauer i en afbalanceret ligevægt. Det psykisk syge i mennesket er jo kendetegnet ved, at de forskellige følelseselementer konflikter hinanden. Derfor skal muslimerne ikke bekrige hinanden, men søge ligevægten. Hvorefter den hele mentale styrke kan rettes med den største trussel mod islam og den hele menneskehed. Nemlig det omgivende psykisk syge i verden. Der, som sagt, ikke kan forsvare deres handlinger. End ikke ved hjælp af den højeste videnskab, de råder over.

Må dette blive vejledende muslimerne mod den største forståelse.

Allahu Akbar