Der bliver først en regning at betale
Af Bjørn Holmskjold
Når man har toppet en udvikling, så venter kun nedturen. Det siger sig selv. Menneskeheden har toppet udviklingen, hvorfor der nu vil ske en afvikling. Kæden er ikke blot hoppet af, for den er sprunget. Hvorfor sammenhængskraften er forsvundet. Nedturen bliver derfor en ubehagelig oplevelse. Jo ikke mindst fordi alle stadig tror, de kan toppe en top, som slet ikke er der. For vi har nået den, og det uden at tænke på konsekvenserne.
Den vestlige verden er i opløsning. Røde Kors lader nu de fattigste af alle fattige dø i stilhed, i håb om de kan redde den vestlige verden fra det selvskabte sammenbrud. Vi er selv blevet de nødlidende. De, der nu rækker hånden frem, i håb om nødhjælp.
I et demokrati er der ingen skyldige, for alle er skyldige. Hvorfor ingen vedkender sig deres medskyldighed. Derfor kan man let bilde hinanden ind, at der er flere toppe, der kan bestiges. For i et kapitalistisk samfund, hvor selv bankerne kan købe sig deres eget parti, er der ingen ende på forbruget, før der intet er tilbage at forbruge. For kapitalismen er ikke tænkende i helheder og sammenhænge. Hvorfor sammenhængskraften er blevet til samfundsopløsning.
For hvor blev naturligheden i tingene lige af? Den forsvandt i takt med at grådigheden dræbte nøjsomheden. Nu har vi hverken en levedygtig natur, og da slet ikke en menneskelig naturlighed, at give videre til børnene, der går rundt og tror, at de er elsket af deres forældre. Forældre, der selv har mistet evnen til dybtfølt kærlighed, og derfor er foruden nogen forældreevne. Hvorfor det ikke er sammenhængskraften, der er kendetegnende samfundet. Men samfundsopløsningen. Hvor alle tror sig raske, fordi alle er lige psykisk syge.
Politikere er alle folkevalgte, hvorfor politikerne er repræsenterende den samme normalitet, som deres vælgere. Der forstår lige så lidt af det hele, som de politikere, de har valgt i eget billede. Derfor taler man om sammenhængskraft, nærhed, frihed og lighed, som var det eksisterende, som bare for 50 år siden. Og det uden at forstå, at vi alle er lige for naturens love. Som ingen har tænkt på også gælder for menneskene. Men vi kommer til at tænke om igen. For naturens love vil netop genskabe lighed for dens love. For derved at genskabe den oprindelige naturlighed i tingene.
Det vil ske i takt med, at de økologiske (ikke at forveksle med de økonomiske) ubalancer bliver en ufravigelig kendsgerning for alt og alle. For naturen tager slet ikke hensyn til nogen eller noget. Hvorfor alt og alle vil være lige for naturens love. Herunder også politikerne og deres love. Det bør alle, ikke mindst politikerne og deres rådgivere, tænke meget grundigt over.
Den vestlige verden er i opløsning. Røde Kors lader nu de fattigste af alle fattige dø i stilhed, i håb om de kan redde den vestlige verden fra det selvskabte sammenbrud. Vi er selv blevet de nødlidende. De, der nu rækker hånden frem, i håb om nødhjælp.
I et demokrati er der ingen skyldige, for alle er skyldige. Hvorfor ingen vedkender sig deres medskyldighed. Derfor kan man let bilde hinanden ind, at der er flere toppe, der kan bestiges. For i et kapitalistisk samfund, hvor selv bankerne kan købe sig deres eget parti, er der ingen ende på forbruget, før der intet er tilbage at forbruge. For kapitalismen er ikke tænkende i helheder og sammenhænge. Hvorfor sammenhængskraften er blevet til samfundsopløsning.
For hvor blev naturligheden i tingene lige af? Den forsvandt i takt med at grådigheden dræbte nøjsomheden. Nu har vi hverken en levedygtig natur, og da slet ikke en menneskelig naturlighed, at give videre til børnene, der går rundt og tror, at de er elsket af deres forældre. Forældre, der selv har mistet evnen til dybtfølt kærlighed, og derfor er foruden nogen forældreevne. Hvorfor det ikke er sammenhængskraften, der er kendetegnende samfundet. Men samfundsopløsningen. Hvor alle tror sig raske, fordi alle er lige psykisk syge.
Politikere er alle folkevalgte, hvorfor politikerne er repræsenterende den samme normalitet, som deres vælgere. Der forstår lige så lidt af det hele, som de politikere, de har valgt i eget billede. Derfor taler man om sammenhængskraft, nærhed, frihed og lighed, som var det eksisterende, som bare for 50 år siden. Og det uden at forstå, at vi alle er lige for naturens love. Som ingen har tænkt på også gælder for menneskene. Men vi kommer til at tænke om igen. For naturens love vil netop genskabe lighed for dens love. For derved at genskabe den oprindelige naturlighed i tingene.
Det vil ske i takt med, at de økologiske (ikke at forveksle med de økonomiske) ubalancer bliver en ufravigelig kendsgerning for alt og alle. For naturen tager slet ikke hensyn til nogen eller noget. Hvorfor alt og alle vil være lige for naturens love. Herunder også politikerne og deres love. Det bør alle, ikke mindst politikerne og deres rådgivere, tænke meget grundigt over.
Røde Kors: Vi kommer til at
hjælpe Sydeuropa
Årsagen til, at menneskeheden nu er kommet i en overlevelsessituation skyldes netop troen på evig vækst. Som var jorden et overflødighedshorn.
Mere vækst vil i sagens natur kun gøre problemerne endnu større, og derved gøre overlevelseschancerne endnu mindre. Hvorfor vi ikke skal skabe mere vækst. Derimod skal vi til at forbruge så lidt, at vi kun lige kan overleve. Derved kommer vi på forkant med en tilvænning til en meget barsk virkelighed, der slet ikke er så lang væk, som folk tror og håber.
Vi er nået langt ud over det punkt, hvor vi kan stoppe de økologiske ubalancer. Klimaet er gået i selvsving. Det eneste, vi kan gøre nu, er at begrænse udsvingenes voldsomhed. Bliver de for store, så udrydder klimaændringerne ikke blot menneskeheden, men alt liv på jorden.
Hvordan situationen er lige nu, ved ingen præcist. Naturens sammenspillende økosystemer er for komplekse til at vi evner at overskue dem. Hvorfor det er tåbeligt at snakke om klimaet, som var klimaet en radiator. Hvor mennesket har nogen som helst kontrol med, hvornår temperaturen stiger med to grader, på hvilket tidspunkt. Det er noget politisk vrøvl, byggende på forskere, der gætter i blinde. For de har slet ikke så stor indsigt i naturens sammenspillende systemer, at vi skal nå det inden 2020.
Vi er allerede for sent ude….!
Virkeligheden er den, at temperaturen i verden stiger og stiger. Det samme gør forbruget af fossile brændstoffer. Blev al vækst CO2-neutral i morgen. Så vil temperaturen blive ved at stige og stige i mange år frem. Hvor højt og hvor længe, ved ingen. Men der er ingen tvivl om, at jo længere vi tilfører klimaet CO2. Jo højere bliver temperaturen, og jo længere forbliver den at være høj.
Det ved vi med sikkerhed. Velvidende, at konsekvensen kan få indvirkning på havstrømmen. Der også har med klimaet at gøre. Hvorfor kuldeekstremer også kan gøre sig gældende.
Derfor skal vi ikke tænke på vækst, men på hvorledes vi stopper væksten. Ikke kun i Danmark. Men i hele verden.
Min kære mormor lærte os børn, at naturen kun var til låns. For der kommer generationer efter os. Det er der ingen garanti for længere. For i et kapitalistisk samfund tænker man kun på sig selv. Så lader man børnene om at betale regningen, om det så bliver med livet.
-----------------------------------------------
Refleksion på
Valget står mellem statsstyre og folkestyre
Berlingske, 2. januar 2013
Af Mette Bock, MF, Liberal Alliance
Ingen kommentarer:
Send en kommentar