Det er Guds vilje

Mennesket er indkodet dets egen undergang

Når mennesket taler om Jordens undergang, er det i virkeligheden deres egen undergang, de har i tankerne. For naturligvis går Jorden under en gang. Det ved vi jo godt. Det mennesket ikke forstår, er det faktum, at de med deres hjerne er indkodet deres egen undergang.

Her må man ikke tage fejl af mennesket. Mennesket er ikke sin hjerne og forstand. Mennesket er derimod sin medfødte primitivitet. Hvorfor man må have meget øje på psykologiens indflydelse på den menneskelige adfærd. Hvis mennesket skal overleve sig selv.

Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.

Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end menneskets psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme urgamle, som da mennesket flækkede den første flintesten.

Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale at forstå. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.

Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens. Den sociale arv, der tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.

Derfor kan teknologien på ingen måde hjælpe mennesket. For den vil, som beskrevet, kun gøre mennesket endnu mere psykisk syge. Redningen for menneskeheden og den hele natur ligger derimod i en tilbagevendende til en lavteknologisk levevis (bondesamfundet før industrisamfundet). Som dels er i overensstemmelse med menneskets psykiske udviklingstrin, og som dels vil løse alle de problemer, som i dag truer menneskeheden og hele livsgrundlaget.

Mennesket har med andre ord bragt sig selv i en helt konkret overlevelsessituation, som de vil tabe alene på grund af psykologiens naturlovbestemte fastholdelse (gentagelsestvang) af den igangværende samfundsudvikling i verden. Der basalt set er en helt naturlig og forventelig konsekvens af menneskehjernes udvikling kombineret med den bagvedliggende urgamle psykisk struktur. Der i daglig tale kaldes for det psykisk ubevidste.

Evnen til tænkning indfinder sig først,

når der korrigeres for det psykisk ubevidste.

Bjørn Holmskjold

Menneskeheden vokser og vokser. Overudnyttelsen af naturen stiger og stiger. Økosystemerne skrider og skrider. Hvorfor det ikke kan overraske nogen, at dette vanvid vil få konsekvenser for alt og alle.

Vi ved det godt. Men alligevel lader vi det ske. Mennesket vil på grund af psykologien sin egen undergang. For mennesket er netop ikke-tænkende, som de primater, mennesket kom af, heller ikke var tænkende. Hvorfor så bruge tid på at overbevise dem om, at de er sig selv den største trussel?

Det er selvsagt en ubekvem sandhed for alle, da det psykisk syge nu er så udbredt i den vestlige verden, at det er for sent at standse afviklingen med velviljens kraft. For de mange vil jo fortsat oplevende sig selv som værende de, der er de normale. For de vil på grund af det psykiske forfald ikke evne at forstå det natur-normale i tingene. Da de ikke længere ved hvad det er. Hvorfor også børnene er prisgivet deres urealistiske forældre, der ikke ejer skyggen af en forældreevne. Og det i en verden, hvor end ikke psykologerne forstår psykologien.

Så sandheden er den ufravigelige, at vi psykologisk er ved at begå selvmord i lutter uforstand. En uforstand der skyldes, at mennesket ikke vil kendes ved en sandhed, hvor påviselig, den end måtte være. Hvis den går imod opvækstmiljøet. Som et hvert barn ubevidst vil indkode sig, som værende det naturligste i verden. Og det uanset hvor unaturligt opvækstmiljøet end måtte være.

Derved er Homo sapiens blevet mere ubegavet, end de primater det kom af. En Homo sapiens verden, hvor ingen tænker over konsekvenserne af, hvad de gør. I den ophøjet tro, at de altid gør det rigtige.

Skal menneskeheden overleve sig selv, skal mennesket påtvinge sig selv en lavteknologisk indretning. For så at lade naturens love genskabe naturligheden i tingene.

Gør mennesket det ikke selv, da vil naturen gøre det for dem på en særdeles kontant måde. I den proces vil der komme til at dø rigtig, rigtig mange mennesker. Ikke i en fjern fremtid, men indenfor den allernærmeste.