Vi fik terror her til lands

Onsdag, den 12. oktober 2005 fik jeg bragt et læserbrev i Jyllands-Posten:

"Vil vi terror her til lands? Så er Jyllands-Postens fremfærd med tegningerne af profeten Muhammed en udmærket måde at tiltrække dén på.

Respektløshed i ytringsfrihedens navn må de ansvarlige på JP jo mene er en god sag at dø for. Konsekvenserne kan nemlig blive ret så alvorlige al den stund, at Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, med sine 3-400 meter i denne sammenhæng nemt når både til Bagdad, Islamabad, Damaskus og andre spændende hovedstæder.

Måske JP i sin selvovervurdering alvorligt har undervurderet, hvem det egentlig er, den reelt har med at gøre?"

Man har i den grad undervurderet islam, som man også i dag undervurderer stadig Islam!


Her er det ikke nogen formildende omstændighed, at Flemming Rose i samme avis, den 26. september 2010 i et interview Rose: Jeg blev forført, om Muhammed-krisen, gør gældende:

"Det var forførende og euforisk at få så megen opmærksomhed. Det er ikke let at erkende, at jeg var offer for den narcissisme, som jeg rynkede på næsen af hos realitystjerner. Jeg kunne mærke beruselsen over at være i centrum, og jeg kunne ikke sige mig fri for at blive forført af, at verdens mest indflydelsesrige medier stod i kø for at tale med mig."

Et anfald af narcissistisk storhedsvanvid, som i den vestlige verden er ved at være normaliteten, gør, at man undervurderer den muslimske verdensorden, og i den grad undervurderer, hvilken tænkning og forståelse, som islam rummer. Man var derfor slet ikke klar over, at man med en forhånende tegning af profeten Muhammed, ville afstedkomme en vedvarende kædereaktion af had og vrede. Man håner ganske enkelt ikke profeten Muhammed, skaberen af islam, ustraffet. Det er ganske enkelt en umulighed.

Man er i dag klar over, om end man ikke vil sige det højt, at man stukket hånden i en hvepserede. Det narcissistiske storhedsvanvid afstedkom, at man ikke i tide fik sagt ”Undskyld”. Dette ene ord ville have gjort en kæmpeforskel. Men nej! Nu er situationen derimod den, at man for alvor har fremrykket og aktiveret den muslimske verdensorden til kamp mod storhedsvanviddet. En kamp, som man med sikkerhed vil komme til at tabe. Med sikkerhed af den grund, at den egentlige fjende, den vestlige verden får at slås med, er deres eget psykiske vanvid. Som på grund af den sociale arv, hastigt opformerer det psykiske forfald. Muslimerne behøver derfor kun at anvende de psykologiske våben mod den vestlige verden.

Resten klarer den vestlige verden selv.

En omstændighed, som jeg gjorde gældende i et indlæg i Politiken, 9. januar 2004, ” Manden i bjergene sejrer - For al-Qaeda behersker verdens stærkeste a-våben - angsten.” Hvor jeg afslutningsvis skriver:

Når socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, nu roser Lene Espersen for at have taget mødet med de muslimske landes ambassadører, i hvilken forbindelse han gør gældende; ”- Det vigtige er, at hverken den danske regering eller det store flertal af den danske befolkning og Folketing har noget ønske om at forhåne den fjerdedel af menneskeheden, som har muslimsk tro.”, skyldes det ikke, at han og det store flertal har forstået andet og mere om de muslimske værdier, end at man har stukket hånden i en hvepserede. Nu findes den ikke, som kan tale en provokeret hvepsesværm til ro. Og da selv ikke, hvis man vedblivende roder rund i deres bo.

Mogens Lykketoft og andre, der betvivler denne kendsgerning, kan i praksis gøre forsøget.