Muslimerne rettolker Gud

Svar til en kristen om Islams dybe forståelse af Guds vilje.


Af Bjørn Holmskjold


Det er mange spørgsmål du stiller. Spørgsmål, som du burde stille dig selv i søgende efter en forståelse af, hvorfor islam er den hurtigst voksende religion i verden? Hvad det er islam kan, som de kristne ikke kan? Hvad det er der gør, at islams jihad krigere med små midler kan overvinde store militærmagter, der til sammenligning har enorme ressourcer? Hvad det er som gør, at en simpel arabisk bjergbonde kan beskrive det vestlige samfund på en så rammende måde, at den vestlige forståelse af deres egen verden bliver gjort til skamme?


Grunden til din manglende fordybelse kan dels skyldes dine mange fordomme. Fordomme gør jo, at man vil, at disse fordomme skal bekræftes uanset hvad. Så derfor ser du kun dét, du vil se, og forstår kun dét, du vil forstå! Og dels skyldes det, at du ikke vil accepterer begrænsninger af nogen art. Ej heller de, som naturens love betinger efterlevet, om man ikke vil at disse konsekvente lovmæssigheder reagerer imod sig.


Skal man forstå islam kræves fordomsfrihed på alle niveauer. For islam dækker alle niveauer i ét stort sammenhængende system.


Nu får du det til at lyde som om, at Taliban er repræsenterende den eneste måde at udmønte islams regler på. Det er slet ikke tilfældet! Islam er en verdens religion baseret på en ophøjet forståelse af det primitive ubevidste, og dermed tilkendegivende en meget betydelig indsigt i psykologiens love. Islam er således ikke en ideologi baseret på den menneskelige magtsyge. Som f.eks. nazismen, hvor man manipulerede med de freudiansk-darwinistiske lovmæssigheder med det formål, at understøtte en meget syg tankegang om bl.a. racerenhed.


Med min tilgang til at forstå verden tillades ingen manipulering af nogen art. Tager man, som jeg, alene udgangspunkt i at rettolke naturens love, så er det heller ikke muligt for mig at manipulere. For mange kender til de biologiske lovmæssigheder, på samme måde som mange kender til de psykologiske lovmæssigheder. Fejltolker jeg disse naturens love det mindste, så vil jeg kunne afsløres med største lethed.

Omvendt vil jeg med udgangspunkt i de selv samme lovmæssigheder med tilsvarende lethed kunne afsløre andres manipuleringer. Og det gør jeg konsekvent, om det er manipulerende vantro eller fejltolkende muslimer. De muslimer og imamer, der har konfronteret mig i debatter rundt om vil smerteligt vide, at Guds vilje ikke er til forhandling. Muslimerne nyder ikke fra min side nogen venlig beskyttelse, dersom de fejltolker. Og det uanset deres status!


Der er én Gud at forstå!


Gud er fundamentalist, og skal konsekvent fortolkes som sådan! Naturens love er fundamentale, og skal konsekvent fortolkes som sådan! Reglerne er således ens for alle, om man tror eller ikke tror, og det uanset hvad man tror! Gud handler ALDRIG i modstrid med det han skabte. For da vil han handle i modstrid med det fuldendte, hvorved det ikke længere er fuldendt!


Alle fortolkninger, der er fravigende dette princip, er ubetinget fejlfortolkninger! Således skal alle fortolkningen af Gud kunne bekræftes at de lovmæssigheder, Gud skabte med skaberværkets tilblivelse.

Dette kan illustreres:

Tager man et stykke papir og på dets midte sætter en prik. Da er prikken repræsenterende Guds basale vilje med alt han skabte.

Tegn udenom prikken en cirkel. Denne cirkel er repræsenterende det ”spillerum” i forhold til Guds basale vilje, prikken, som mennesket må handle indenfor uden at komme i konflikt med Guds vilje.

Alt udenfor cirklen vil være i modstrid med Guds vilje, og vil blive straffet med forfald, nedbrydning og udslettelse.


Denne lidt pædagogiske opstilling, der er i overensstemmelse med alle gældende naturlovmæssigheder, gøre det lidt lettere at forstå, hvor meget, eller mere rigtigt sagt, hvor lidt, Gud tillader mennesket at afvige fra udgangspunktet.

På samme måde som Gud tillader naturens flora og fauna at være forskellige (stor artsdiversitet), på samme måde tillader Gud mennesket at være og handle forskelligt. Men vel og mærket INDENFOR CIRKLEN for det tilladelige!

Men modsat de ikke-tænkende dyr, der konsekvent forbliver at holde sig indenfor cirklen, da har mennesket med dets evne til tænkning også evnen til at overskride den grænsesættende yderste cirkel for tilladelig adfærd. Derfor er rettolkningen af Guds vilje meget vigtig at forstå, for det er nemlig overladt mennesket selv at begrænse sig deres adfærd og handlinger, så de forbliver indenfor cirklen af det tilladelige.

Og igen er det væsentligt at huske på, at de helt samme principper også gælder i forhold til naturens love, og derfor også omfatter de, som ikke tror på en Gud!

Når du og andre stiller spørgsmål, kommer med argumentationer, postulater eller blot skriver, siger eller synger noget, verbalt som nonverbalt, så kan og skal alt vurderes op imod ovennævnte principper. Al adfærd, som holder sig indenfor cirklen (og det uanset hvilke) er Guds benådet adfærd, ligesom at al adfærd, som er udenfor cirklen for det tilladelige (og det uanset hvilke) er i modstrid med Guds vilje, og skal derfor straffes, nedkæmpes og udryddes.


Gennem alle tider har det været religionerne, der har været repræsenterende det grænsesættende i forhold til den menneskelige adfærd. Og sådan vil det forblive at være! Men som man kan se på mennesket adfærd i almindelighed, og i den vestlige verden i særdeleshed, så har ikke alle religioner formået at rettolke Guds vilje med den håndfaste konsekvens, som er påkrævet en rettolkende religion at udvise. Således befinder kristendommen sig i dag slet ikke indenfor cirklen af det i forhold til Guds vilje tilladelige. Hvorfor kristendommen i dag intet har med rettolkning af Guds vilje at gøre. For den er blevet vantro, agerer vantro og understøtter det vantro. Af samme grund skal kristendommen, som alt andet vantro, straffes, nedkæmpes og udryddes.


Islam har trods udviklingen af det vantro i verden ikke modereret sine grundlæggende fortolkninger af Guds vilje i nogen vantro retning. Tværtom strammer muslimerne nu mere og mere op omkring rettolkningen af Guds vilje, og skærper derfor fortolkninger mere og mere ind mod midten af cirklen. Hvorfor de meget fundamentalistiske fortolkninger af islam, og dermed af Guds vilje, i stærkt stigende grad vinder frem over alt på jorden. Det bør også de muslimer forstå, som er gået for langt fra midten af cirklen. For ej heller de er fredet!


Taliban er fortolkende Guds vilje meget tæt på prikken i cirklens midte. Deres grænsesættende adfærd viser det med al tydelighed. Her skal man igen huske, at alt indenfor cirklen har Guds velsignelse. Her stilles der slet ikke spørgsmål. Ligesom vi heller ikke stiller spørgsmål ved naturens adfærd, som værende rigtig eller forkert. Eksempelvis om det er etisk korrekt at løven dræber hjortene? Disse spørgsmål bliver i menneskenes verden først aktuelle, dersom de grundlæggende naturlove brydes. Således blev interessen for psykologien først interessant at forholde sig til, da mennesket blev afvigende det naturlige, og blev psykisk syge!

På samme måde her!

Det som er i overensstemmelse med naturens love, og dermed Guds vilje, er ubetinget lovlig adfærd (og det uanset hvilke). Det er først når adfærden (og det uanset hvilke) betinger en overskridelse af det naturlige, og dermed cirklens yderste grænse, at der skal handles.

Taliban er på den måde blot én af mange grænsesættende strategier i forhold til at overholde Guds vilje. Mange andre islamiske fortolkninger ligger lidt længere fra cirklens midte, men forsat forblivende at være indenfor cirklens yderste grænse. Det er først når fortolkningen af Guds vilje bryder med det maximalt tilladelige, cirklen, hvor rettolkning bliver fejltolkning, hvor det sunde bliver sygt, der skal stilles spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert.


Den yderste grænse, som cirklen danner, er nemlig ikke en tilfældig grænse. For den er repræsenterende den yderste grænse for tilladelige ændringer i forhold til mor-barn forholdet. Overskrides denne grænse, da bliver psykisk sundhed til psykisk sygdom. Kvindens, og dermed moderens adfærd, er derfor noget meget centralt at begribe betydningen af. Det er nemlig meget lidt der må fraviges det naturlige, før konsekvenserne bliver en alvorlig realitet. En religion, som er rettolkende Guds vilje, hvis vilje er helt sammenfaldende med naturens love, har naturligvis denne forståelse indarbejdet i dens retningslinier. Kvinden tillades derfor ingen afvigelser. For Gud gav ubetinget kvinden hovedansvaret for barnet psykiske udvikling, idet barnet allerede før fødslen og under dets tidligste opvækst er afkodende hendes adfærd, som senere bliver barnets adfærd. Et ansvar, der som udgangspunkt er hendes alene, og som ikke må fraviges.

Konsekvenserne ved ikke at tage dette ansvar er vidtrækkende, idet det psykisk sunde nu bliver psykisk sygt. Hvorved det psykisk syge nu vil kopier sig selv, via den sociale arv, til alle efterfølgende slægtled i en stadig mere opgraderende psykisk syg retning. Derfor er det tilladt at dræbe kvinden, der ikke evner at tage dette ansvar i forhold til mor-barn forholdet. For man dræber i samme forbindelse det afvigende psykisk syge i at kunne opformere sig. Dette forhold er ligeledes i overensstemmelse med de i den vestlige verden velkendte evolutionære og psykologiske lovmæssigheder.

Opsummerende ovennævnte betyder det, at Gud ikke har dikteret mennesket at indrette sig på en ganske bestemt måde, men tillader dem at indrette sig en kultur, som passer dem bedst i forhold til levestedet. Dette er et alment princip, som gælder for alt levende, og som derfor tillader en stor artsdiversitet. Da mennesket er det eneste tænkende af alt levende, og som derfor kan bryde ud at cirklen, som ikke må brydes, gælder det princip, at de skal pålægge sig selv begrænsninger, der sikrer, at de ikke bryder cirklens grænser. Hvilke metoder mennesket i forhold hertil vælger at gøre brug af står dem frit. For der kan ikke udledes nogen begrænsninger af naturens love. Hvorfor Gud vilje tillader alle metoder. Det er således menneskets ansvar alene, og det gælder også om de i deres bestræbelser på at efterleve Guds vilje gør det uhensigtsmæssigt i forhold til den individuelle kulturs overlevelse efterfølgende. Således tillader Gud også arter i naturen, der befinder sig indenfor cirklen, at uddø. Det samme gælder derfor også for en streng, og måske for streng, overfortolkning af Guds vilje. Men da det sker indenfor cirklen af det tilladelige er det blot en naturlighed, og ikke et brud i forhold til Guds vilje. Det er derfor heller ikke noget der er grund til at beskæftige sig med overhovedet. For det er kun dét, som bryder det tilladelige, cirklens yderste grænse, som skal have den største interesse. For netop det er en trussel mod naturligheden indenfor cirklens grænser. For det psykisk syge er altid nedbrydende det psykisk sunde. Endnu en lovmæssighed, som aldrig må undervurderes.

Når du stiller mig spørgsmål, og forventer et konkret svar på disse, men i stedet får beskrevet de principper, som reelt er besvarede dine spørgsmål, ved jeg godt, at du måske tillægger mig ikke at ville besvare et helt konkret spørgsmål med et konkret svar. På den anden side må du forstår, hvilket er tilkendegivet med ovennævnte beskrivelser af lovmæssighederne, at ethvert svar skal forstås i forhold til helheden for så vidt, at Gud skabte helheden sammenhængende. Et svar givet til et menneske, som ikke er iagttagende helhedens sammenhæng, vil står med et svar, som pågældende efterfølgende kun kan sætte i sammenhæng med den pågældendes egen tænkning og forståelse, som netop ikke er i overensstemmelse med den helhed, Gud skabte mennesket at forstå sammenhængende. Du vil derfor ikke være blevet klogere af et konkret svar på et konkret spørgsmål. Det er muligt du skal genlæse det ovennævnte flere gange før du fanger den sammenhængende logik. Når du så opdager den sammenhængende logik, da vil du ubetinget få samme dybe respekt for Guds altfavnende vilje, som jeg selv fik ved at knokle mig frem af helt andre veje, end via koranen, til denne forståelse.