Satans yngel

Følger man drøftelserne rundt om i den kristne verden, skulle man tro, der var frit valg på alle hylder, hvad angår eksempelvis børnenes opvækst.
 
Men det er der ikke!

Når forældrene tror det, skyldes det alene, at deres egne forældre svigtede deres ansvar, i forhold til deres børn. Den sociale arv vil derfor, som konsekvens af disse svigt, afstedkomme, at de børn, som blev svigtet, nu selv svigter deres børn.

Derfor drøfter man på denne tråd, som på mange andre, ikke naturligheden i tingene, men konsekvenserne, som den sociale arv nu udmønter i form af familieopløsning og samfundsopløsning.

Man forsøger i sin hjælpeløshed at finde en skyldig. Om det er manden, der svigter kvinden, kvinden, der svigter manden, om det er kvindebevægelsen, der svigter børnene, eller om det er regeringen, der er valgt af folket (!), skolen eller måske aktiemarkedet, der er årsagen til rodet.

Årsagen til rodet i familielivet er den manglende forståelse for, at mennesket, som alle andre levende væsner, er underlagt naturens love. Det vil være for meget at forlange af det enkelte menneske, at det skal kunne kende til naturens love kontra mennesket. Det forudsætter nemlig en højere forståelse af naturligheden, at kunne se og forstå det.

Religionerne har ansvaret
Fra de tidligste mennesker har man haft troen på en skabende Gud. Noget højere, end en selv, der havde skabt mennesket en barsk natur at overleve i. Man tilbad naturens forskellige elementer for at formilde den barske natur. For man var ikke i tvivl om, at naturen var den stærkeste. Disse tidlige menneskers respekt for naturen, Guds vilje, er derfor overleveret, som grundforståelse af Guds vilje, og er derfor indflettet i de gamle religioners hellige skrifters fortolkninger af Gud. Ansvaret for den højere forståelse af Guds vilje er derfor religionernes ansvar. Hvor respekten for naturens lovmæssigheder og styrke konsekvent og altid er Guds vilje. Og skal derfor udmøntes i ansvarlighed overfor de, som ikke har den indsigt

Satan behersker det psykisk syge
I alle de gamle religioner er begrebet ”Edens Have” lig med religionernes naturlige og tidligste udgangspunkt for forståelsen af Guds vilje i forhold til mennesket. Edens Have må vi ikke forlade, for gør vi det, så vil vi komme i helvede. Hvor kun Satan råder. Satan er det psykisk syge, som indfinder sig hos de, som overskrider grænsen til Edens Have. Denne usynlige grænse, der ikke må overskrides, er mor-barn forholdet. For er mor-barn forholdet ikke i overensstemmelse med Guds vilje, jfr. de psykologiske love, så bliver det psykisk syge konsekvensen. Moderen mister naturligheden i forhold til børnene, der indkodes samme unaturlighed, som så vil gives videre til deres børn. Man har med andre ord overgivet sine børn til Satans rige, hvor det psykisk syge, via den sociale arv, vil blive opformeret, så Satans yngel bliver altdominerende i tænkning og handling, som var de Satan selv.

Når en religion ikke konsekvent stopper eller dræber de vantro, men lader dem krydse grænsen, der ikke må overskrides, skaber religionen sin egen undergang. For bekæmper man ikke Satan med magt, tillader man Satan at få den hele magt. Det er derfor den kristne kirke præker kapitalisme, demokrati, frihed, og ikke præker til kamp mod Satan. Af den naturlige grund, at det nu er Satans yngel, der præker i de kristne kirker.

Så når Satans yngel nu har problemer med at finde naturligheden i deres liv, så kan de takke deres religion for det.

Satans yngel både kan og skal bekæmpes
Når muslimerne bekæmper Satans yngel, gør de det med det sigte, at bekæmpe Satans magt. Som de godt ved sniger sig ud over den hele verden under dække af begreber, som kapitalisme, demokrati, menneskerettigheder, ligeret, kvindefrigørelse og frihed. Satans yngel forstår naturligvis ikke, hvorfor muslimerne angriber deres utopi af et samfund. For Satan har frataget dem deres naturlighed, hvorfor de ikke længere har nogen naturlighed at forstå helheden ud fra. Så de forsvarer deres unaturlighed i den tro, at den er naturlig.

I overensstemmelse med Guds vilje forholder det sig således omkring forståelsen af den positive sociale arv, at vi af naturlighed er kommet, som naturlighed skal vi forblive, for vi af naturlighed kan genopstå. Satan er på sin side repræsenterende den negative sociale arv, som lokkende lyder: Du skal svigte den naturlighed, hvoraf du er kommet, hvorved du og dine vil blive frie og uden begrænsninger, og det i al evighed.

Når Satans yngel ikke forstår muslimernes naturlighed, så er det med god grund. Derimod forstår muslimerne godt Satans værk, hvor end de møder den. For den er altid let genkendelig med sin unatur og altødelæggende adfærd. For Satans yngel tror sig jo frie og ubegrænsede i alt de gør.

Muslimer: Giv agt!
Men igen er det ikke en givet ting, at den menige muslim forstår den hele helhed, hvorfor han skal vejledes og begrænses. For ikke at lade sig forlokke af Satans yngel og deres tilsyneladende frihed. For denne frihed er i realiteten et fængsel, hvor det psykisk syge i stigende grad piner og plager, til vanviddet bliver fuldbragt i form af død, ødelæggelser og sammenbrud.

Derfor skal der ikke udvises nogen form for venlig imødekommenhed overfor Satans værk. For stien er så smal til rettolkningen af Guds vilje, at det er meget lettere at blive vildfarende grundet det vantro, end det er at forblive på den smalle sti mod Gud, hånd i hånd med en vantro religion, som den kristne, der hele tider vil argumentere for, at alle går i den anden retning.

Den rigtige kamp
Når Satans værk med alle midler skal bekæmpes, da er det ikke blot i overensstemmelse med Guds vilje, men også i fuld overensstemmelse med rettolkningen af naturens love. Hvorved end ikke den hele verdens videnskab kan finde noget modargument. For det kan ganske enkelt ikke modargumenteres på noget videnskabsfagligt niveau. Tilbage har Satans yngel kun manipuleringen at gøre godt med, der både er lokkende og virkelighedsforvrængende.

Derfor kan den kloge gå mod Gud i fuld tillid til, at det er den rette vej, og bekæmpe enhver på vejen, der går i den modsatte retning.

Inshallah