tirsdag den 3. maj 2011

Osama bin Laden rettolker islam

Osama bin Laden har med sin rettolkning af islam forstået den vantro verden i en sådan grad, at den vantro verden nu er blevet et fængsel for de vantro selv. De kan end ikke stille en kuffert fra sig på en banegård, uden at den skaber panik!

"Krigen mod Terror" har ikke mindst kostet amerikanerne tabt frihed og tabte rettigheder, mange billioner af dollars er blevet brugt på alt i forbindelse med jagten på Osama bin Laden, i stedet for på ting som genopbygning af infrastruktur og skoler eller oprettelse af en vedvarende energi-økonomi. "Krigen mod Terror" har begrundet den amerikanske støtte til diktatoriske regimer i hele den arabiske verden for at skabe "stabilitet" og støtte til kampen mod al-Qaida - endda til trods for, at disse regimer systematisk og brutalt, og det med amerikanske skatteyderes hjælp,  har krænket deres egne borgers basale rettigheder og friheder. 

Her stopper det ikke!

Den vestlige verden er indfanget i en labyrint, der ingen udgang har. De er blevet sig selv, den allerstørste trussel. De er økonomisk blevet klædt af til skindet, men er påtvunget at betale samtlige fattige lande til en rigere tilværelse, end den nuværende. For alternativet vil være at skabe et rekrutteringsgrundlag for det verdensomspændende al-Qaida.

Forøges forbruget i verden derved, bliver der ikke mad nok til de mange, der hele tiden bliver mange flere. Hvilket igen vil skabe et rekrutteringsgrundlag for det verdensomspændende al-Qaida.

Et al-Qaida, der på sin side blot behøver at bryde energistrømmene til den vestlige verden, hvor end de findes.


Osama bin Laden døde i kamp

Osama bin Laden genopstod som martyr i samme øjeblik, han i kamp mod de vantro, mistede livet. Glæden i den vestlige verden over hans død, er blot signalerende, hvilken stor angst Osama bin Laden var indgydende den vantro verden. Naivt håber de vantro nu, at det værste er overstået. Uden at forstå, at de har skudt sig selv i foden.

For enhver rettroende muslim er det respektindgydende at dø i kamp for noget, der er væsentligere og større, end én selv. Derved får Osama bin Laden, som martyr, tildelt en endnu større respekt i døden, end han opnåede i live. De vantro vil på den måde komme til at stå til regnskab overfor martyren, Osama bin Laden.

Inshallah

onsdag den 9. marts 2011

Somalia og deres pirater

Bedre sent end aldrig

Kontreadmiral Nils ”bedre sent end aldrig” Wang, mener, at løsningen på piratproblemet er at give somalierne fiskeriet i deres havområder tilbage, som man velvidende har ladet især de asiatiske lande udplyndre i et sådant omfang, at fiskebestandene formentligt er skadet af overfiskeriet, samt af de kemikalier og tungmetaller, som er blevet dumpet i farvandene ud for Somalia.

Kontreadmiral Nils ”bedre sent end aldrig” Wang anbefaler derfor, at den vestlige verden, med Danmark i spidsen, skal bevogte havområderne ud for Somalia, med det sigte, at holde de formentlig overvejende kinesiske, japanske og indiske flådefartøjer væk. Håbet er så, at somalierne igen vil droppe pirateriet, for så at blive fisker igen. Spørgsmålet er så, om der overhovedet er så mange kemikalie og tungmetalholdige fisk tilbage, at det kan give befolkningen nok mad på bordet. For det er nemlig ikke givet. Men givet er det, at sulten vil trække nogle pirater tilbage til fiskeriet. For hellere en kemikaliefisk, end slet ingen fisk.
Islam er løsningen
I 2006 tog de islamiske domstoles milits over i Mogadishu. Den samlede 11 selvstændige islamiske domstole i hovedestaden, der hver især kæmpede for indførelse af islamisk lov som middel til at gøre op med pornografi og en række almindelige forbrydelser i hovedstadens gader. Herunder blev sørøveriet ud for Somalias kyst bagt til ophør.
USA frygtede dog, at de islamiske domstole ville give al-Qaeda et brohoved på Afrikas Horn, og lod i første omgang Etiopien invadere Somalia. I januar 2007 tog USA selv mod til sig, og intervenerede modigt med angreb på de islamiske domstoles stillinger i Ras Kamboni med AC-130 kampfly. Herefter kunne sørøverne genoptage deres arbejde.
Så løsningen på det omsiggribende pirat-problem er jo meget nærliggende, at lade de islamiske lovsystemer i fred for angstneurotiske indblandinger. Der jo netop blev en medvirkende årsagen til de mange pirat-angreb, vi ser i dag. En anden medvirkende årsag var jo som bekendt, at den vestlige verden forgiftede de somaliske fiskefarvande med deres enorme mængder gift-affald.
Hvad forventer man efterfølgende alt dette, at somalierne skal gøre, udover at tilbede den vestlige verden?

Vi kan takke amerikanerne for hele problemstillingen i dette område, som vi kan takke amerikanerne for alle de mange andre ubalancer, de skaber rundt om i verden. Problemer, som europæerne efterfølgende må forholde sig til, af den nærliggende grund, at vi bliver direkte berørt af følgekonsekvenserne. Modsat amerikanerne, der ikke er landfast med de landområder, hvor de skaber kaos.

Men ved at beskytte de somaliske farvande mod det ulovlige overfiskeri, få stoppet den kyniske dumpning af gift i havmiljøet, samt nok så væsentligt, at få beskyttet somalierne mod den amerikanske angstneurotiske udenrigspolitik, hvorved sharia bliver landets styrform i fuldt og uforstyrret omfang, da vil der ske en afgørende ændring i forhold til pirateriet. For pirateri er nemlig ikke i overensstemmelse med sharia. Hvorfor somalierne selv vil tage sig af pirateriet på deres kontante måde.

Den militante del af islam, der i Somalia er repræsenteret af al Shabaab, hvis formål er at få indført sharia, vil i sagens natur ikke handle i modstrid med et fuldfavnende sharia i Somalia. Hvorfor de ikke vil bidrage med støtte til pirateri, der tager udgangspunkt i Somalia. For i så fald vil de jo undergrave det, de kæmper for. De vil derimod flytte fokus til andre muslimske lande, der som Somalia, er bragt i kaos grundet vestens evindelige indblandinger i andre folkeslags kulturelle anliggender.

Man får løst pirateriet i Somalia. Men det flyttes så bare til et andet muslimsk land. Hvor sharia ikke er styreformen. For der er jo helt klart penge i pirateriet. Dels for kapitalisten på den ene side, der uden tvivl vælger at outsource sin forretning til et ikke-sharia land. Men bestemt også for islamisten. Her som våben og, skal det nok vise sig, et tilmed meget effektivt våben mod undertrykkerne af den islamiske styreform.

Desuden er skibskapringerne ikke forbeholdt Adenbugten eller det Arabiske Hav, men kan afstedkommes over alt i verden, på samme måde, som det ikke er en aktivitet, der er forbeholdt somalierne. Men kan bruges af alle fattige rundt om i verden. Der, som somalierne, igen skyld har i den vestlige verdens mishandling af naturligheden i tingene. Derfor klares problemerne ikke med et par krigsskibe, der vogter over somaliernes mishandlede havområde. Så enkel er virkeligheden slet ikke.

Dertil har den vestlige verden skabt for mange ubalancer i menneskenes verden, som det også er tilfældet med naturens verden.

mandag den 21. februar 2011

Det er Romerrigets fald

Det er ganske uden betydning, hvad Obama eller Mahmoud Ahmadinejad, eller for den sags skyld nogen som helst anden, måtte gå rundt og bekymrer sig om lige nu. For verden vil alligevel være en ganske anden, om ikke så mange år, hvor alt vil vende på hovedet. Eksisterende stormagter vil gå i opløsning indefra, og vil ende ud i utallige oprindelige befolkningsgrupperinger, der hver især vil kæmpe deres kamp for at få mad og vand.

 
Det er Romerrigets fald, nu blot i global størrelse, som er under udvikling lige nu.

Startende med en tunesisk mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien, og som fik frataget sig denne mulighed. Hvorefter han i frustration begår selvmord, ved at brænde sig selv af.
Omstændighederne ville, at han, som en lille, og tilsyneladende, ubetydelig sten, ved sit bortfald, afstedkom et efterfølgende stenskred af et format, som vil komme til at forandre den ganske verden. Et skred, der nu breder sig ud i verden med en voldsomhed og et omfang, der kun kan overraske alt og alle. Og dog, måske slet ikke!

Menneskeheden vokser og vokser. Overudnyttelsen af naturen stiger og stiger. Økosystemerne skrider og skrider. Hvorfor det ikke kan overraske nogen, at dette vanvid vil få konsekvenser for alt og alle. Men mennesket er nu ikke så tænkende, som de gerne vil give indtryk af. Hvorfor de i deres indbyrdes magtkampe helt overser det væsentlige i det udbredte oprør. Nemlig den omstændighed, at det var sulten, der udløste stenskredet i skikkelse af den tunesiske mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien.

Ikke blot Kina, men også Indien, Rusland, Asien, ja selv den største skurk og synder af alle, USA, vil blive ramt af det samme oprør, som nu breder sig ud i verden. Hvilket vil opløse disse store lande indefra til utallige mindre nationer. Nemlig de oprindelige, som gennem tiderne er blevet overvundet og underlagt de eksisterende magthavere. Opstanden handler nemlig ikke om demokrati eller religion. Men om den begyndende hungersnød i verden.

I den vestlige verden, der lige nu ikke overkommer at æde al den mad de har, og derfor smide det meste af det ud igen, som affald, er håbet, at opstanden i den muslimske verden vil munde ud i demokrati. Således at verden kan få endnu flere kornfede, overforbrugende mennesker, der vil sig selv det hele, og det uden omtanke for konsekvenserne. For demokratiet er netop kendetegnet ved, at det er opformerende grådigheden i mennesket, og ikke naturligheden i mennesket. Hvilket er grunden til, at naturligheden ikke længere findes i den vestlige verden. Og grunde til, at verden nu har så mange problemer, at den, tvunget af disse omstændigheder, vil søge sine rødder i det oprindelige.

I den proces vil der komme til at dø rigtig, rigtig mange mennesker. Ikke i en fjern fremtid, men indenfor den allernærmeste.

søndag den 17. oktober 2010

Fredens religion

Der er ikke noget at sige til, at du føler dig forvirret. For hvordan skal man forstå en fredens religion, der så at sige har været i krig siden den kom til verden?

Det tog profeten Muhammed 23 år at sammenfatte sandheden om helheden, i form af islam, som den dag i dag, stadig mødes med modstand, som for 1400 år siden. Hvor kun en mand, profeten Muhammed, som har min største respekt, som udgangspunkt var den eneste, der vidste, hvad der var værd at vide. I dag omfatter islam, trods modstanden, 1,4 mia. muslimer.

Da profeten Muhammed konkret vidste, og var sikker på, at det han vidste, var rigtigt, da vil de, der tror de ved, dog uden at vide, det de skal vide, udvise deres foragt overfor en sandhed, der er i modstrid med den sandhed, som de efter bedste evne selv havde opbygget deres forståelse af helheden på.  Denne konflikt finder du her på tråden, som alle andre steder, hvor islam drøftes. Og aldrig har så mange vantro læst koranen, som nu til dags, og det uden at forstå den. Jeg for min del har aldrig læst koranen, men forstår den så ganske udmærket.  En koran, som jo heller ikke profeten Muhammed, af gode grunde, kunne have læst som udgangspunkt. Til forskel er den lille detalje, at det jeg forstår, er byggende på en viden, som mange forsker har tilvejebragt, blandt andet Freud og Darwin. Hvor profeten Muhammed på sin side, 1400 år tidligere, udledte en helhedsforståelse af Guds vilje, som den i dag kan udledes af naturens love, som overtrumfer hele verdens viden om helheden. Om man lige ser bort fra de mange rettroende, fundamentalistiske muslimer.

Gør man en sandhed gældende, som Gud har skabt den, eller i vestlig forstand, som naturens love gør gældende, så vil de, som vil en anden sandhed, bekæmpe den sande sandhed, med alle midler. For de er ikke klogere. Denne konflikt har stået på siden profeten Muhammed gjorde sandheden gældende, og den vil fortsætte til verden er renset for enhver tænkning, som er i uoverensstemmelse med Guds vilje. Da de vantro har naturens love, og dermed også Guds vilje, imod sig, så kan jeg godt love dig, at denne krig snart får ende. For nu taler vi ikke længere om 1400 års krig og ufred. Men om højest et par generationer.

Og det med Guds hjælp!

Herefter er det altafgørende, at muslimerne fortolker Guds vilje, og dermed naturens love, helt fundamentalistisk. Hvilket i den forbindelse vil sige i forhold til fortolkningen af sharia-lovene, og deres begrænsninger i forhold til menneskets adfærd og handlinger. Her skal Gud fortolkes med samme ufravigelige kontanthed, som naturens love er ufravigelige og kontante. Der må ikke tillades overskridelser overhovedet.

Desuden er det sådan, at jo mere præcist muslimerne fortolker Guds vilje, som den kommer til udtryk i naturens love, jo mere vil de forenes om udgangspunktet for det hele.

Den ene Gud, og hans altfavnende vilje.

I en verden af uforstand, der skal muslimerne forblive at være klogt tænkende. Som profeten Muhammed var det, ved at forstå Guds vilje.


Salah allah alayhi wa salaam



torsdag den 7. oktober 2010

Videnskaben, religionerne og det Guddommelige

Nu ligger det ikke lige for, for videnskaben eller nogen anden at begribe, hvorledes intet overhoved, skulle kunne blive til noget overhoved!

Er du i tvivl, er du naturligvis velkommen til at gøre forsøget!

Af Bjørn Holmskjold

Alt det, som ligger før skabelsen af naturens lov-systemer, ligger udenfor hvad det er menneskeligt muligt at begribe. Så vi ved ikke noget, hvad det guddommelige angår. Og dog ved vi, at ”noget” må have gjort sig gældende, der evnede kunsten at skabe noget overhovedet ud af intet overhoved.

Det er dette ”noget” som jeg er fortolkende, der ud af intet ikke skabte noget tilfældigt uigennemtænkt. Men som ud af intet skabte noget ualmindeligt gennemtænkt, som skaberværket jo er på alle leder og kanter.

Dette ”noget” er naturligvis en skabende kraft, én Gud, der udover at kunne skabe noget ud af intet, tilmed kan tillægges en gennemført vilje med det skabte. For der er ingen fejl at finde i skaberværket. Hvorfor der kan udledes en ubrydelig sammenhæng, og en på alle måder gennemført tænkning af de lovmæssigheder, som binder skaberværket sammen.

Nu er videnskaben jo ikke som sådan tænkende, men blot konstaterende de påviselige og sammenspillende elementer i skaberværket. Dem er der så mange af, at videnskaben er opdelt i utallige specialer, der hver især ved en helt masse om et ganske lille område af skaberværket. Derimod ved de enkelte specialer meget lidt om alle de andre specialer, hvorfor videnskaben i realiteten intet ved. For den sammenhængende forståelse af hele skaberværket under ét er med de mange specialer fragmenteret til atomer.

Religionerne tror alle på den skabende kraft, Gud. Det gør videnskaben i realiteten også. Men de kan ikke sige det højt, for de skal så kunne bevise det. Da Gud hverken kan bevises eller modbevises da forbliver videnskaben neutral, hvad det angår. Det er de nødt til. For påstår de, at Gud ikke findes, da skal det også kunne bevises!

Dette problem har religionerne ikke, for deres opgave er alene at fortolke helhedsforståelsen af det Gud skabte, og dermed Guds vilje med det skabte. Deres problem er derimod, at de ikke har forstået dette ansvar i fuldt omfang, som bindeled og formidlere af Guds vilje. For de må nødvendigvis fortolke Gud på alt ham skabte. Og ikke kun noget af det!

Religionerne er på den måde afhængig af den faktuelle viden, som videnskaben evner at udlede af skaberværkets sammenhængende sammenspil, og de lovmæssigheder, som betinger disse sammenspil. Der alle, hver og én, er repræsenterende Guds vilje.

Videnskaben og religionerne er på den måde ikke hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger for en helt præcis sammenfattende helhedsforståelse af skaberværket i almindelighed, og i forhold til Guds vilje i særdeleshed.

Derfor er vilkårene ens for både videnskaben og religionerne. De skal begge forholde sig til det, der konkret findes. Og ikke til det de tror nok, synes om, bedst kan lide, mener at vide, ikke kan lide. Men alene til det Gud skabte fuldendt, logisk, sammenhængende og nok så vigtigt…. Ufravigeligt lovbestemt!

Derfor skal dén religion, som vil være denne verdens altfavnende religion, naturligvis fortolke Gud og hans vilje helt præcist. Og det vil sige stærkt fundamentalistisk. For Guds vilje, som den kan aflæses af de lovmæssigheder, Gud skabte sammenhængende med helheden, er i sandhed ufravigelige, og derfor stærkt fundamentalistiske!

Derfor skal en hver fortolkning af Guds vilje fortolkes således, at videnskaben hver gang må nikke i anerkendelse af, at tolkningen er i fuld overensstemmelse med den konkrete virkelighed, som mennesket har at forholde sig til. Hvorved tolkningen bliver præcist vejledende i forhold til Guds vilje med det han skabte!

Videnskaben vil på sin side opleve, at deres fragmenterede viden om alting med religionens hjælp nu bliver til en sammenhængende helhedsforståelse. Den religion, som gør sig den altfavnende erkendelse, for så efterfølgende at kunne tolke Gud præcist, vil på den måde få den hele videnskabs opbakning i ryggen. Hvorefter verden som helhed, og den vestlige verden i særdeleshed, må sande en sandhed, som de vil finde særdeles overraskende. En sandhed, som vil indbefatte en altfavnende forståelse for begreber som kalifat og sharia. Og dermed en forståelse, som ikke mindst de fundamentalistiske muslimer i overensstemmelse med Profeten Muhammeds fortolkning af Guds vilje allerede er snublende tæt på at have rettolket meget præcist.

På den måde har islam intet at frygte fra videnskaben. Derimod får videnskaben en ufravigelig forståelse at forholde sig til, som de ubetinget må bøje nakken for i erkendelse af, at der er en altfavnende sandhed, som de med al deres viden ikke har haft vilje eller evne til at erkende.

onsdag den 6. oktober 2010

Satans yngel

Følger man drøftelserne rundt om i den kristne verden, skulle man tro, der var frit valg på alle hylder, hvad angår eksempelvis børnenes opvækst.
 
Men det er der ikke!

Når forældrene tror det, skyldes det alene, at deres egne forældre svigtede deres ansvar, i forhold til deres børn. Den sociale arv vil derfor, som konsekvens af disse svigt, afstedkomme, at de børn, som blev svigtet, nu selv svigter deres børn.

Derfor drøfter man på denne tråd, som på mange andre, ikke naturligheden i tingene, men konsekvenserne, som den sociale arv nu udmønter i form af familieopløsning og samfundsopløsning.

Man forsøger i sin hjælpeløshed at finde en skyldig. Om det er manden, der svigter kvinden, kvinden, der svigter manden, om det er kvindebevægelsen, der svigter børnene, eller om det er regeringen, der er valgt af folket (!), skolen eller måske aktiemarkedet, der er årsagen til rodet.

Årsagen til rodet i familielivet er den manglende forståelse for, at mennesket, som alle andre levende væsner, er underlagt naturens love. Det vil være for meget at forlange af det enkelte menneske, at det skal kunne kende til naturens love kontra mennesket. Det forudsætter nemlig en højere forståelse af naturligheden, at kunne se og forstå det.

Religionerne har ansvaret
Fra de tidligste mennesker har man haft troen på en skabende Gud. Noget højere, end en selv, der havde skabt mennesket en barsk natur at overleve i. Man tilbad naturens forskellige elementer for at formilde den barske natur. For man var ikke i tvivl om, at naturen var den stærkeste. Disse tidlige menneskers respekt for naturen, Guds vilje, er derfor overleveret, som grundforståelse af Guds vilje, og er derfor indflettet i de gamle religioners hellige skrifters fortolkninger af Gud. Ansvaret for den højere forståelse af Guds vilje er derfor religionernes ansvar. Hvor respekten for naturens lovmæssigheder og styrke konsekvent og altid er Guds vilje. Og skal derfor udmøntes i ansvarlighed overfor de, som ikke har den indsigt

Satan behersker det psykisk syge
I alle de gamle religioner er begrebet ”Edens Have” lig med religionernes naturlige og tidligste udgangspunkt for forståelsen af Guds vilje i forhold til mennesket. Edens Have må vi ikke forlade, for gør vi det, så vil vi komme i helvede. Hvor kun Satan råder. Satan er det psykisk syge, som indfinder sig hos de, som overskrider grænsen til Edens Have. Denne usynlige grænse, der ikke må overskrides, er mor-barn forholdet. For er mor-barn forholdet ikke i overensstemmelse med Guds vilje, jfr. de psykologiske love, så bliver det psykisk syge konsekvensen. Moderen mister naturligheden i forhold til børnene, der indkodes samme unaturlighed, som så vil gives videre til deres børn. Man har med andre ord overgivet sine børn til Satans rige, hvor det psykisk syge, via den sociale arv, vil blive opformeret, så Satans yngel bliver altdominerende i tænkning og handling, som var de Satan selv.

Når en religion ikke konsekvent stopper eller dræber de vantro, men lader dem krydse grænsen, der ikke må overskrides, skaber religionen sin egen undergang. For bekæmper man ikke Satan med magt, tillader man Satan at få den hele magt. Det er derfor den kristne kirke præker kapitalisme, demokrati, frihed, og ikke præker til kamp mod Satan. Af den naturlige grund, at det nu er Satans yngel, der præker i de kristne kirker.

Så når Satans yngel nu har problemer med at finde naturligheden i deres liv, så kan de takke deres religion for det.

Satans yngel både kan og skal bekæmpes
Når muslimerne bekæmper Satans yngel, gør de det med det sigte, at bekæmpe Satans magt. Som de godt ved sniger sig ud over den hele verden under dække af begreber, som kapitalisme, demokrati, menneskerettigheder, ligeret, kvindefrigørelse og frihed. Satans yngel forstår naturligvis ikke, hvorfor muslimerne angriber deres utopi af et samfund. For Satan har frataget dem deres naturlighed, hvorfor de ikke længere har nogen naturlighed at forstå helheden ud fra. Så de forsvarer deres unaturlighed i den tro, at den er naturlig.

I overensstemmelse med Guds vilje forholder det sig således omkring forståelsen af den positive sociale arv, at vi af naturlighed er kommet, som naturlighed skal vi forblive, for vi af naturlighed kan genopstå. Satan er på sin side repræsenterende den negative sociale arv, som lokkende lyder: Du skal svigte den naturlighed, hvoraf du er kommet, hvorved du og dine vil blive frie og uden begrænsninger, og det i al evighed.

Når Satans yngel ikke forstår muslimernes naturlighed, så er det med god grund. Derimod forstår muslimerne godt Satans værk, hvor end de møder den. For den er altid let genkendelig med sin unatur og altødelæggende adfærd. For Satans yngel tror sig jo frie og ubegrænsede i alt de gør.

Muslimer: Giv agt!
Men igen er det ikke en givet ting, at den menige muslim forstår den hele helhed, hvorfor han skal vejledes og begrænses. For ikke at lade sig forlokke af Satans yngel og deres tilsyneladende frihed. For denne frihed er i realiteten et fængsel, hvor det psykisk syge i stigende grad piner og plager, til vanviddet bliver fuldbragt i form af død, ødelæggelser og sammenbrud.

Derfor skal der ikke udvises nogen form for venlig imødekommenhed overfor Satans værk. For stien er så smal til rettolkningen af Guds vilje, at det er meget lettere at blive vildfarende grundet det vantro, end det er at forblive på den smalle sti mod Gud, hånd i hånd med en vantro religion, som den kristne, der hele tider vil argumentere for, at alle går i den anden retning.

Den rigtige kamp
Når Satans værk med alle midler skal bekæmpes, da er det ikke blot i overensstemmelse med Guds vilje, men også i fuld overensstemmelse med rettolkningen af naturens love. Hvorved end ikke den hele verdens videnskab kan finde noget modargument. For det kan ganske enkelt ikke modargumenteres på noget videnskabsfagligt niveau. Tilbage har Satans yngel kun manipuleringen at gøre godt med, der både er lokkende og virkelighedsforvrængende.

Derfor kan den kloge gå mod Gud i fuld tillid til, at det er den rette vej, og bekæmpe enhver på vejen, der går i den modsatte retning.

Inshallah