Det er Romerrigets fald

Det er ganske uden betydning, hvad Obama eller Mahmoud Ahmadinejad, eller for den sags skyld nogen som helst anden, måtte gå rundt og bekymrer sig om lige nu. For verden vil alligevel være en ganske anden, om ikke så mange år, hvor alt vil vende på hovedet. Eksisterende stormagter vil gå i opløsning indefra, og vil ende ud i utallige oprindelige befolkningsgrupperinger, der hver især vil kæmpe deres kamp for at få mad og vand.

 

Det er Romerrigets fald, nu blot i global størrelse, som er under udvikling lige nu.

Startende med en tunesisk mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien, og som fik frataget sig denne mulighed. Hvorefter han i frustration begår selvmord, ved at brænde sig selv af.

Omstændighederne ville, at han, som en lille, og tilsyneladende, ubetydelig sten, ved sit bortfald, afstedkom et efterfølgende stenskred af et format, som vil komme til at forandre den ganske verden. Et skred, der nu breder sig ud i verden med en voldsomhed og et omfang, der kun kan overraske alt og alle. Og dog, måske slet ikke!

Menneskeheden vokser og vokser. Overudnyttelsen af naturen stiger og stiger. Økosystemerne skrider og skrider. Hvorfor det ikke kan overraske nogen, at dette vanvid vil få konsekvenser for alt og alle. Men mennesket er nu ikke så tænkende, som de gerne vil give indtryk af. Hvorfor de i deres indbyrdes magtkampe helt overser det væsentlige i det udbredte oprør. Nemlig den omstændighed, at det var sulten, der udløste stenskredet i skikkelse af den tunesiske mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien.

Ikke blot Kina, men også Indien, Rusland, Asien, ja selv den største skurk og synder af alle, USA, vil blive ramt af det samme oprør, som nu breder sig ud i verden. Hvilket vil opløse disse store lande indefra til utallige mindre nationer. Nemlig de oprindelige, som gennem tiderne er blevet overvundet og underlagt de eksisterende magthavere. Opstanden handler nemlig ikke om demokrati eller religion. Men om den begyndende hungersnød i verden.

I den vestlige verden, der lige nu ikke overkommer at æde al den mad de har, og derfor smide det meste af det ud igen, som affald, er håbet, at opstanden i den muslimske verden vil munde ud i demokrati. Således at verden kan få endnu flere kornfede, overforbrugende mennesker, der vil sig selv det hele, og det uden omtanke for konsekvenserne. For demokratiet er netop kendetegnet ved, at det er opformerende grådigheden i mennesket, og ikke naturligheden i mennesket. Hvilket er grunden til, at naturligheden ikke længere findes i den vestlige verden. Og grunde til, at verden nu har så mange problemer, at den, tvunget af disse omstændigheder, vil søge sine rødder i det oprindelige.

I den proces vil der komme til at dø rigtig, rigtig mange mennesker. Ikke i en fjern fremtid, men indenfor den allernærmeste.