af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af “partiet”, der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt – selv tanker lader sig pejle.
Lars Jensen, adm. direktør i SeaIntel Maritime Analysis, (Berlingske 30. juni 2012), bruger eksemplet i sin beskrivelse af den politiske umodenhed, som i stor stil er ved at indfinde sig i det politiske system. En umodenhedstilstand, der naturligvis ikke kun er forbeholdt politikerne, men som er lige så udbredt i hele samfundet. Ikke blot i Danmark, men i hele den vestlige verden. En umodenhedstilstand, der også vil blive resultatet af kapitaliseringen og demokratiseringen af resten af verden.
George Orwell beskriver slutresultatet på en psykologisk udvikling, der sker lige nu. Men som startede med de tidligste menneskers begyndende bevidsthed om egen eksistens. Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur. Til i dag, hvor overvågningen bliver stadig mere omfattende grundet den teknologiske udvikling, hvor de fjernstyrede droner flyver rundt og overvåger stadig mere af den menneskelige aktivitet på jorden. Foruden de dræber de elementer, som måtte opfattes som en trussel mod systemet.
Alt dette sker lige nu!
Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.
Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.
Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.
Lovmæssighederne omkring det psykologiske syge er ved opformeringen at gør det syge så psykisk sygt, at det udrydder sig selv. Læser man bøger eller ser film om fremtiden er det kendetegnende, at mennesket er blevet følelseskoldt, mekaniske og ikke tænkende. Samme tilstand, som mange kender som: Psykopati. Bøgerne og filmene afspejler således virkelighedens verden. For psykologien arbejder i den retning hver eneste dag. Og nu går det stærkt!
Lars Jensen er muligvis ikke psykologisk tænkende. Men han ser udviklingen i form af umodne politiker, der har en urealistisk realitetsforståelse. Tilstanden kendes under begrebet: Infantilitet. Årsagen er unaturlige opvækstforhold, der ikke indfrier de medfødte udviklingsfaser, som er forudsætningen for skabelsen at en psykisk hel personlighed hos individet. Disse svigt skaber psykiske blokeringer af en art, der fastholder individet i ubevidste fastlåste tilstande, såsom infantilitet, hvor modenhedsudviklingen forbliver fastlåst på et barnligt stadie. Det nogle af disse tilstande Lars Jensen beskriver i sit indlæg.
Så gør vi ikke noget nu, glider udviklingen videre mod det psykopatiske samfund og den menneskelige selvdestruktion. Det er et forhold enhver med psykologisk indsigt vil skrive under på er udviklingen. Så der er ikke grund til af betvivle det her anførte!
Hvad gør vi så, vi der stadig evner at tænke realistisk i forhold til virkeligheden?
Vi skal naturligvis nedbryde systemet, der betinger udviklingen. Det siger vel sig selv? Intet normalt tænkende menneske har vel et ønske om, at deres børns børn skal leve i et psykopatisk samfund?
De fleste vil ubevidst nikke, mens de med munden siger nej. De samme mennesker har det på samme måde med naturødelæggelserne i almindelighed og klimaændringerne i særdeleshed. De ved godt udviklingen er selvdestruktiv, men psykologien i tingene gør, at de alligevel handler imod al logik.
Det er derfor hele systemet skal nedbrydes, med de konsekvenser det får i form af kaos i overgangsperioden. Men da befolkningerne ikke er realistisk tænkende, så er der ingen anden udvej. De skal dikteres en udvikling, der går den anden vej. Nemlig mod et meget lavteknologisk samfund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar