Samfundet vandt slaget, men vil tabe krigen

Jagtvej 69´s ungdoms kamp var de sidste krampetrækninger fra en ungdom i oprør mod en sindssyg verden. Nutidens unge betaler prisen for, at oprøret ikke fik kraft og saft fra deres forældre og familie, deres venner og venners venner. Nutidens unge er på den konto blevet kraftløse organismer, der dårligt ved, hvem de selv er. Derfor blev de ikke blot konsumerismens uskyldige børn, men også de, der med deres infantilitet og psykiske kraftløshed i dag ikke vil evne at løfte samfundet. Således vandt samfundet slaget mod samfundets børn. Men som konsekvens af psykologien i tingene, da taber samfundet til gengæld hele krigen.
  

Det danske samfund, som den vestlige verden i øvrigt, værdisætter det materielle på bekostning af børnenes opvækstbetingelser. Forældrene værdisætter selv det materielle på bekostning af børnenes opvækstvilkår. Opvækstvilkår, som man efter behov naivt tror, kan indrettes efter arbejdsmarkedsvilkårene. Forældre skaber på den måde psykisk afvigende unger på samlebånd. Unger, der uskyldige, som alle børn er, intet valg har. For de kan jo ikke selv vælge deres forældre. Men må overleve med dem, de får.

Forældrene er ansvarlige for samfundsudviklingen.

Når samfundet er indrettet således, at det materielle er vigtigere end børnenes opvækst, så er det alene forældrenes ansvar. Politikerne er jo valgt af forældrene med det ene formål, at de skal opfylde forældrenes materielle behov og drømme. Hvorfor politikerne ikke har nogen anden holdning til udviklingen, end den, som forældrene værdisætter, som den vigtigste. Derfor rummer politikerne samme afstumpede holdning til børnenes opvækstvilkår, som børnenes afstumpede forældre.

Det var i afmagt, at Danmark blev sat i brand! Sat i brand af børn og unge i et oprør, som symbolsk vil, at det Danmark blev brændt af, som de selv er en del af. Der er således en anden, og meget dybere mening med galskaben, end de mange overfladiske ekspertudtalelser giver indtryk af, eller som nok så lange straffe vil kunne skjule.

At de unge har det, som de har det, gør, som de gør det, er ikke deres skyld. Men er alene betinget af de opvækstvilkår, som de ikke selv har valgt. Men er blevet dem betinget af omgivelserne, og dermed af samfundet.

Enhver, der anklager børnene for deres handlinger, har i sandheden ikke forstået, hvorfor de unge reagerer, som de gør.