Osama bin Laden ville have genindført kalifatet. Det samme vil Hizb ut-Tahrir.
Men hvad er kalifatet egentligt?
Kort tid efter terrorangrebet 11. september 2001 holdt den tidligere amerikanske præsident, George W. Bush, en TV-tale, hvor han forklarede, hvorfor amerikanerne nu gik i krig i Afghanistan.
Få timer senere trådte Osama bin Laden frem på arabiske medier med en svartale, hvor han opdelte muslimernes fælles historie i tre perioder:
1. periode: Islams storhedstid, der slutter med Det Osmanniske Riges og kalifatets fald d. 3. marts 1924.
2. periode: Over 80 års lidelse, skam og forfølgelse under de vestlige magter.
3. periode: Fra og med 11. september 2001 begyndelsen på islams modangreb på Vesten og genrejsning af kalifatet.
Men hvad er kalifatet? Religion.dk har spurgt Niels Valdemar Vinding, som er ph.d. studerende på Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet.
Hvad er kalifatet?
"Kalifatet er historisk set et forsøg på at institutionalisere en efterfølger til profeten Muhammed. Under Muhammeds ledelse havde muslimerne taget magten over den arabiske halvø, og islam havde løsrevet sig fra den jødisk-kristne arv som selvstændig religion."
"Men Muhammed døde i år 632 uden eksplicit at erklære, hvem der skulle efterfølge ham som militær, religiøs og politisk leder. Derfor blev der valgt en efterfølger med titlen khalifa rasul Allah, det vil sige Guds sendebuds efterfølger eller repræsentant. Kaliffen blev altså set som en efterfølger eller repræsentant for Muhammed i hans fravær."
Hvad var det oprindelige forhold mellem religion og politik?
"Under kalifatets grundlæggelse skelnede man ikke mellem religion og politik, som vi gør i dag. Man må huske på, at det starter som en revolutionær tænkning. Det religiøse, det politiske og det militære system blev afløst og udskiftet på én gang. Og så tænkte man det helt fysisk sammen i én person."
"Det er først langt senere i historien, at man begynder at opdele i magtens tredeling, altså mellem en lovgivende, en dømmende og en udøvende magt. Muhammed var både religiøs, politisk og militær leder. Og det var kaliffen efter ham også."
Hvilke dele af islam tilslutter sig kalifatet?
"I dag inddeler man ofte i shia- og sunni-islam, men så enkelt er det ikke. For tilslutningen til kalifatet har igennem tiden været en langt mere magtpolitisk beslutning end en religiøs."
"Den første kalif, Abu Bakr, blev valgt af muslimerne i Mekka og blev anerkendt af hele det muslimske samfund. Men siden den fjerde kalif, Ali ibn Abi Talib, har der været uenighed om, hvem der var den retmæssige kalif. Ligesom der i kristendommen har været to eller helt op til tre paver på samme tid, har der inden for islam været flere samtidige kalifater. Således var der i en årrække både Abbaside-kalifatet i Bagdad, Fatimide-kalifatet i Kairo, og det Umyade-kalifatet i eksil i Spanien."
"Der er altså ikke tale om ét kalifat men om konkurrerende kalifater. Det var en magtposition, som der blev kæmpet om internt blandt muslimerne."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar