Kære nordmænd og unge fra Utøya

I dag er det en måned siden, at jeres natursmukke land blev ramt af en menneskelig grusomhed i skikkelse af en Anders Behring Breivik. En grusomhed, som ikke må undervurderes. Den forsvandt ikke med Anders Behring Breivik.

Han satte bare et ansigt på den.

Denne grusomhed bekæmpes ikke med alverdens kærlighed. For den ved ikke hvad kærlighed er for en størrelse. Den er følelseskold og selvoptaget, dens smil er falsk og stemmen evigt manipulerende. Den kan have alle former. Men genkendes altid på, at den er følelseskold og selvoptaget, dens smil er falsk og stemmen manipulerende.

Desuden skal psykopati udryddes med døden. Lader man den leve, da vil den opformere sig på bekostning af naturligheden. Det er et psykologisk faktum.  Her er kærligheden chanceløs.

Havde Jer altid dette for øje.

Hvad gør man ved det højreekstreme?

Et menneske, som den amerikanske Sarah Palin, der er så himmelråbende ubegavet, selvoptaget egocentrisk, er meget repræsenterende “det ekstreme højre”, og hvor lidt de egentlig forstår noget af det hele.
  

Samme enfoldighed er naturligvis også repræsenteret i mange andre lande i form af partier, der mere eller mindre stuerent rummer samme tankesæt. Fælles for dem, og i sin tid Hitler, er det forhold, at de må skabe sig et fjendebillede. For under dække af det, at kun komme i kontakt med befolkningen, og dermed det "tavse flertal". Kendetegnende er derfor, at disse partier står og falder med eksistensen af fjendebilledet. Uden et sådant, vil de intet politisk have at byde på.

For momentvis at tage et hjemligt forhold, som eksempel, har vi Dansk Folkeparti. Hvis leder, Pia Kjærsgaard, der altid, men ubevidst, smiler, når hun manipulerer rundt på virkeligheden med det sigte, at gøde fjendebilledet. Derved ligner hun uskyldigheden selv, hvilket får mange til ubevidst at tillægger hende menneskevarme følelsesniveauer.

Disse let påvirkelige mennesker har nu gjort sig modtagelige for fjendebilledet. Eksistensen af fjendebilledet er altafgørende for Dansk Folkeparti. Som det også er det for det norske Fremskridtsparti og Sverigedemokraterne. Det højreekstremes terrorangreb i Oslo, og ikke mindst den efterfølgende massakre på de mange unge på Utøya, viste højreekstremismens egentlige ansigt. Så tydeligt, at det fik fjendebilledet af muslimerne til at falme til det rene ingenting.

Dansk Folkeparti, der er moderparti til det norske Fremskridtsparti og Sverigedemokraterne, så omgående, at dets to søsterpartier, som konsekvens af den ekstreme kynisme på Utøya, begyndte at vakle med en begyndende erkendelse af, omend tøvende, at de med den ensidige dyrkelse af fjendebilledet, meget vel kun have bidraget til et had hos grupperinger på deres ekstreme højrefløj. Samme had, som udløste terrorangrebet i Oslo og massakren på Utøya.

Søren Espersen, Dansk Folkeparti, der repræsenterer partiet i Folketingets politiske ledelse, præsidiet, gjorde meget hurtigt gældende, at DF går stærkt imod vold som politisk middel. Og at det derfor ville være uanstændigt, hvis journalister eller politiske modstandere forsøger at kæde partiet sammen med den norske attentatmand Anders Breivik. Hvor Pia Kjærsgaard på sin side, med tårer i øjnene og bævende stemme udtrykte sin respekt for Norge, for på den anden side at gøre gældende, (Pia Kjærsgaard græd for Norge, JP 3/8):

"Man må ikke lægge en dæmper på sig selv. Vi må i den grad bevare vores ytringsfrihed," sagde Pia Kjærsgaard, som mente, at det ville være at gå terroristens ærinde.

Senest har både Sverigedemokraterne og det norske Fremskridtspartiet sagt, at massakren har givet anledning til selvransagelse.

Pia Kjærsgaard udtrykte forbløffelse over udmeldingen:

"Mit synspunkt er: Jo mere debat, jo mere undgår man den slags (ekstrem grupperinger, red.)."

Signalering om skærpet modangreb blev fanget af det norske Fremskridtsparti og Sverigedemokraterne, der nu veg bort fra deres begyndende selvransagelser. Det var denne vaklende hos de to søsterpartier, der fik Anders Breivik til med beundring at se op til Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Altså samme Danske Folkeparti, som nu forsøger at give indtryk af, at de bestemt ikke indvirker motiverende på det ekstreme højre, uagtet partiets årti lange dyrkelse af fjendebilledet mod muslimerne.

Kendetegnende den ekstreme højrefløj er graden af manipulering. Der igen skal kompensere for den manglende realitetssans, som blandet andet Sarah Palin i flot stil er demonstrerende, at være i akut mangel af. Den manglende realitetssans gør, at disse mennesker lever i en psykotisk forestillingsverden, præget af overvejende angstneurotiske tilstande. Hvorfor det fælles fjendebillede af samme grund bliver så altafgørende for Dansk Folkeparti og alle tilsvarende partier.

Det er grunden til, at Dansk Folkeparti under ingen omstændigheder agter, at ændre på deres fremmedfjendske politik eller deres hjernevaskende argumentationsform. For så kan fjendebilledet, hele partiets fundament, jo netop ikke holdes i live.

Så den norske attentatmand Anders Breivik bliver derfor ikke den sidste, der med beundring vil se op til Dansk Folkeparti.

Hvad gør det tavse flertal så?

Ja, de stemmer naturligvis helt kontra. Hvorved der viser sig en tydelig afstandtagen til det ekstreme i samfundet. Derved vil de ekstreme, med deres valg, blive særdeles meget synlige. De vil så opdage, hvor få de i virkeligheder er, endvidere vil man opdage, at intellektet i samfundet befinder sig på venstrefløjen, samt hvor svært det nu bliver for det ekstreme højre at manipulere et fjendebillede frem, som ikke bliver et selvportræt.

Så strategien er i sin enkelthed den, synliggør problemet, analysere det, for så at bekæmpe det.

Hvor svært kan det være?

Osama bin Laden rettolker islam

Osama bin Laden har med sin rettolkning af islam forstået den vantro verden i en sådan grad, at den vantro verden nu er blevet et fængsel for de vantro selv. De kan end ikke stille en kuffert fra sig på en banegård, uden at den skaber panik!

"Krigen mod Terror" har ikke mindst kostet amerikanerne tabt frihed og tabte rettigheder, mange billioner af dollars er blevet brugt på alt i forbindelse med jagten på Osama bin Laden, i stedet for på ting som genopbygning af infrastruktur og skoler eller oprettelse af en vedvarende energi-økonomi. "Krigen mod Terror" har begrundet den amerikanske støtte til diktatoriske regimer i hele den arabiske verden for at skabe "stabilitet" og støtte til kampen mod al-Qaida - endda til trods for, at disse regimer systematisk og brutalt, og det med amerikanske skatteyderes hjælp,  har krænket deres egne borgers basale rettigheder og friheder. 

Her stopper det ikke!

Den vestlige verden er indfanget i en labyrint, der ingen udgang har. De er blevet sig selv, den allerstørste trussel. De er økonomisk blevet klædt af til skindet, men er påtvunget at betale samtlige fattige lande til en rigere tilværelse, end den nuværende. For alternativet vil være at skabe et rekrutteringsgrundlag for det verdensomspændende al-Qaida.

Forøges forbruget i verden derved, bliver der ikke mad nok til de mange, der hele tiden bliver mange flere. Hvilket igen vil skabe et rekrutteringsgrundlag for det verdensomspændende al-Qaida.

Et al-Qaida, der på sin side blot behøver at bryde energistrømmene til den vestlige verden, hvor end de findes.

Osama bin Laden døde i kamp

Osama bin Laden genopstod som martyr i samme øjeblik, han i kamp mod de vantro, mistede livet. Glæden i den vestlige verden over hans død, er blot signalerende, hvilken stor angst Osama bin Laden var indgydende den vantro verden. Naivt håber de vantro nu, at det værste er overstået. Uden at forstå, at de har skudt sig selv i foden.

For enhver rettroende muslim er det respektindgydende at dø i kamp for noget, der er væsentligere og større, end én selv. Derved får Osama bin Laden, som martyr, tildelt en endnu større respekt i døden, end han opnåede i live. De vantro vil på den måde komme til at stå til regnskab overfor martyren, Osama bin Laden.

Inshallah

Somalia og deres pirater

Bedre sent end aldrig

Kontreadmiral Nils ”bedre sent end aldrig” Wang, mener, at løsningen på piratproblemet er at give somalierne fiskeriet i deres havområder tilbage, som man velvidende har ladet især de asiatiske lande udplyndre i et sådant omfang, at fiskebestandene formentligt er skadet af overfiskeriet, samt af de kemikalier og tungmetaller, som er blevet dumpet i farvandene ud for Somalia.

Kontreadmiral Nils ”bedre sent end aldrig” Wang anbefaler derfor, at den vestlige verden, med Danmark i spidsen, skal bevogte havområderne ud for Somalia, med det sigte, at holde de formentlig overvejende kinesiske, japanske og indiske flådefartøjer væk. Håbet er så, at somalierne igen vil droppe pirateriet, for så at blive fisker igen. Spørgsmålet er så, om der overhovedet er så mange kemikalie og tungmetalholdige fisk tilbage, at det kan give befolkningen nok mad på bordet. For det er nemlig ikke givet. Men givet er det, at sulten vil trække nogle pirater tilbage til fiskeriet. For hellere en kemikaliefisk, end slet ingen fisk.

Islam er løsningen

I 2006 tog de islamiske domstoles milits over i Mogadishu. Den samlede 11 selvstændige islamiske domstole i hovedestaden, der hver især kæmpede for indførelse af islamisk lov som middel til at gøre op med pornografi og en række almindelige forbrydelser i hovedstadens gader. Herunder blev sørøveriet ud for Somalias kyst bagt til ophør.

USA frygtede dog, at de islamiske domstole ville give al-Qaeda et brohoved på Afrikas Horn, og lod i første omgang Etiopien invadere Somalia. I januar 2007 tog USA selv mod til sig, og intervenerede modigt med angreb på de islamiske domstoles stillinger i Ras Kamboni med AC-130 kampfly. Herefter kunne sørøverne genoptage deres arbejde.

Så løsningen på det omsiggribende pirat-problem er jo meget nærliggende, at lade de islamiske lovsystemer i fred for angstneurotiske indblandinger. Der jo netop blev en medvirkende årsagen til de mange pirat-angreb, vi ser i dag. En anden medvirkende årsag var jo som bekendt, at den vestlige verden forgiftede de somaliske fiskefarvande med deres enorme mængder gift-affald.

Hvad forventer man efterfølgende alt dette, at somalierne skal gøre, udover at tilbede den vestlige verden?

Vi kan takke amerikanerne for hele problemstillingen i dette område, som vi kan takke amerikanerne for alle de mange andre ubalancer, de skaber rundt om i verden. Problemer, som europæerne efterfølgende må forholde sig til, af den nærliggende grund, at vi bliver direkte berørt af følgekonsekvenserne. Modsat amerikanerne, der ikke er landfast med de landområder, hvor de skaber kaos.

Men ved at beskytte de somaliske farvande mod det ulovlige overfiskeri, få stoppet den kyniske dumpning af gift i havmiljøet, samt nok så væsentligt, at få beskyttet somalierne mod den amerikanske angstneurotiske udenrigspolitik, hvorved sharia bliver landets styrform i fuldt og uforstyrret omfang, da vil der ske en afgørende ændring i forhold til pirateriet. For pirateri er nemlig ikke i overensstemmelse med sharia. Hvorfor somalierne selv vil tage sig af pirateriet på deres kontante måde.

Den militante del af islam, der i Somalia er repræsenteret af al Shabaab, hvis formål er at få indført sharia, vil i sagens natur ikke handle i modstrid med et fuldfavnende sharia i Somalia. Hvorfor de ikke vil bidrage med støtte til pirateri, der tager udgangspunkt i Somalia. For i så fald vil de jo undergrave det, de kæmper for. De vil derimod flytte fokus til andre muslimske lande, der som Somalia, er bragt i kaos grundet vestens evindelige indblandinger i andre folkeslags kulturelle anliggender.

Man får løst pirateriet i Somalia. Men det flyttes så bare til et andet muslimsk land. Hvor sharia ikke er styreformen. For der er jo helt klart penge i pirateriet. Dels for kapitalisten på den ene side, der uden tvivl vælger at outsource sin forretning til et ikke-sharia land. Men bestemt også for islamisten. Her som våben og, skal det nok vise sig, et tilmed meget effektivt våben mod undertrykkerne af den islamiske styreform.

Desuden er skibskapringerne ikke forbeholdt Adenbugten eller det Arabiske Hav, men kan afstedkommes over alt i verden, på samme måde, som det ikke er en aktivitet, der er forbeholdt somalierne. Men kan bruges af alle fattige rundt om i verden. Der, som somalierne, igen skyld har i den vestlige verdens mishandling af naturligheden i tingene. Derfor klares problemerne ikke med et par krigsskibe, der vogter over somaliernes mishandlede havområde. Så enkel er virkeligheden slet ikke.

Dertil har den vestlige verden skabt for mange ubalancer i menneskenes verden, som det også er tilfældet med naturens verden.

Det er Romerrigets fald

Det er ganske uden betydning, hvad Obama eller Mahmoud Ahmadinejad, eller for den sags skyld nogen som helst anden, måtte gå rundt og bekymrer sig om lige nu. For verden vil alligevel være en ganske anden, om ikke så mange år, hvor alt vil vende på hovedet. Eksisterende stormagter vil gå i opløsning indefra, og vil ende ud i utallige oprindelige befolkningsgrupperinger, der hver især vil kæmpe deres kamp for at få mad og vand.

 

Det er Romerrigets fald, nu blot i global størrelse, som er under udvikling lige nu.

Startende med en tunesisk mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien, og som fik frataget sig denne mulighed. Hvorefter han i frustration begår selvmord, ved at brænde sig selv af.

Omstændighederne ville, at han, som en lille, og tilsyneladende, ubetydelig sten, ved sit bortfald, afstedkom et efterfølgende stenskred af et format, som vil komme til at forandre den ganske verden. Et skred, der nu breder sig ud i verden med en voldsomhed og et omfang, der kun kan overraske alt og alle. Og dog, måske slet ikke!

Menneskeheden vokser og vokser. Overudnyttelsen af naturen stiger og stiger. Økosystemerne skrider og skrider. Hvorfor det ikke kan overraske nogen, at dette vanvid vil få konsekvenser for alt og alle. Men mennesket er nu ikke så tænkende, som de gerne vil give indtryk af. Hvorfor de i deres indbyrdes magtkampe helt overser det væsentlige i det udbredte oprør. Nemlig den omstændighed, at det var sulten, der udløste stenskredet i skikkelse af den tunesiske mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien.

Ikke blot Kina, men også Indien, Rusland, Asien, ja selv den største skurk og synder af alle, USA, vil blive ramt af det samme oprør, som nu breder sig ud i verden. Hvilket vil opløse disse store lande indefra til utallige mindre nationer. Nemlig de oprindelige, som gennem tiderne er blevet overvundet og underlagt de eksisterende magthavere. Opstanden handler nemlig ikke om demokrati eller religion. Men om den begyndende hungersnød i verden.

I den vestlige verden, der lige nu ikke overkommer at æde al den mad de har, og derfor smide det meste af det ud igen, som affald, er håbet, at opstanden i den muslimske verden vil munde ud i demokrati. Således at verden kan få endnu flere kornfede, overforbrugende mennesker, der vil sig selv det hele, og det uden omtanke for konsekvenserne. For demokratiet er netop kendetegnet ved, at det er opformerende grådigheden i mennesket, og ikke naturligheden i mennesket. Hvilket er grunden til, at naturligheden ikke længere findes i den vestlige verden. Og grunde til, at verden nu har så mange problemer, at den, tvunget af disse omstændigheder, vil søge sine rødder i det oprindelige.

I den proces vil der komme til at dø rigtig, rigtig mange mennesker. Ikke i en fjern fremtid, men indenfor den allernærmeste.