Fredens religion

Der er ikke noget at sige til, at du føler dig forvirret. For hvordan skal man forstå en fredens religion, der så at sige har været i krig siden den kom til verden?

Det tog profeten Muhammed 23 år at sammenfatte sandheden om helheden, i form af islam, som den dag i dag, stadig mødes med modstand, som for 1400 år siden. Hvor kun en mand, profeten Muhammed, som har min største respekt, som udgangspunkt var den eneste, der vidste, hvad der var værd at vide. I dag omfatter islam, trods modstanden, 1,4 mia. muslimer.

Da profeten Muhammed konkret vidste, og var sikker på, at det han vidste, var rigtigt, da vil de, der tror de ved, dog uden at vide, det de skal vide, udvise deres foragt overfor en sandhed, der er i modstrid med den sandhed, som de efter bedste evne selv havde opbygget deres forståelse af helheden på.  Denne konflikt finder du her på tråden, som alle andre steder, hvor islam drøftes. Og aldrig har så mange vantro læst koranen, som nu til dags, og det uden at forstå den. Jeg for min del har aldrig læst koranen, men forstår den så ganske udmærket.  En koran, som jo heller ikke profeten Muhammed, af gode grunde, kunne have læst som udgangspunkt. Til forskel er den lille detalje, at det jeg forstår, er byggende på en viden, som mange forsker har tilvejebragt, blandt andet Freud og Darwin. Hvor profeten Muhammed på sin side, 1400 år tidligere, udledte en helhedsforståelse af Guds vilje, som den i dag kan udledes af naturens love, som overtrumfer hele verdens viden om helheden. Om man lige ser bort fra de mange rettroende, fundamentalistiske muslimer.

Gør man en sandhed gældende, som Gud har skabt den, eller i vestlig forstand, som naturens love gør gældende, så vil de, som vil en anden sandhed, bekæmpe den sande sandhed, med alle midler. For de er ikke klogere. Denne konflikt har stået på siden profeten Muhammed gjorde sandheden gældende, og den vil fortsætte til verden er renset for enhver tænkning, som er i uoverensstemmelse med Guds vilje. Da de vantro har naturens love, og dermed også Guds vilje, imod sig, så kan jeg godt love dig, at denne krig snart får ende. For nu taler vi ikke længere om 1400 års krig og ufred. Men om højest et par generationer.

Og det med Guds hjælp!

Herefter er det altafgørende, at muslimerne fortolker Guds vilje, og dermed naturens love, helt fundamentalistisk. Hvilket i den forbindelse vil sige i forhold til fortolkningen af sharia-lovene, og deres begrænsninger i forhold til menneskets adfærd og handlinger. Her skal Gud fortolkes med samme ufravigelige kontanthed, som naturens love er ufravigelige og kontante. Der må ikke tillades overskridelser overhovedet.

Desuden er det sådan, at jo mere præcist muslimerne fortolker Guds vilje, som den kommer til udtryk i naturens love, jo mere vil de forenes om udgangspunktet for det hele.

Den ene Gud, og hans altfavnende vilje.

I en verden af uforstand, der skal muslimerne forblive at være klogt tænkende. Som profeten Muhammed var det, ved at forstå Guds vilje.

Salah allah alayhi wa salaam

Videnskaben, religionerne og det Guddommelige

Nu ligger det ikke lige for, for videnskaben eller nogen anden at begribe, hvorledes intet overhoved, skulle kunne blive til noget overhoved!

Er du i tvivl, er du naturligvis velkommen til at gøre forsøget!

Af Bjørn Holmskjold

Alt det, som ligger før skabelsen af naturens lov-systemer, ligger udenfor hvad det er menneskeligt muligt at begribe. Så vi ved ikke noget, hvad det guddommelige angår. Og dog ved vi, at ”noget” må have gjort sig gældende, der evnede kunsten at skabe noget overhovedet ud af intet overhoved.

Det er dette ”noget” som jeg er fortolkende, der ud af intet ikke skabte noget tilfældigt uigennemtænkt. Men som ud af intet skabte noget ualmindeligt gennemtænkt, som skaberværket jo er på alle leder og kanter.

Dette ”noget” er naturligvis en skabende kraft, én Gud, der udover at kunne skabe noget ud af intet, tilmed kan tillægges en gennemført vilje med det skabte. For der er ingen fejl at finde i skaberværket. Hvorfor der kan udledes en ubrydelig sammenhæng, og en på alle måder gennemført tænkning af de lovmæssigheder, som binder skaberværket sammen.

Nu er videnskaben jo ikke som sådan tænkende, men blot konstaterende de påviselige og sammenspillende elementer i skaberværket. Dem er der så mange af, at videnskaben er opdelt i utallige specialer, der hver især ved en helt masse om et ganske lille område af skaberværket. Derimod ved de enkelte specialer meget lidt om alle de andre specialer, hvorfor videnskaben i realiteten intet ved. For den sammenhængende forståelse af hele skaberværket under ét er med de mange specialer fragmenteret til atomer.

Religionerne tror alle på den skabende kraft, Gud. Det gør videnskaben i realiteten også. Men de kan ikke sige det højt, for de skal så kunne bevise det. Da Gud hverken kan bevises eller modbevises da forbliver videnskaben neutral, hvad det angår. Det er de nødt til. For påstår de, at Gud ikke findes, da skal det også kunne bevises!

Dette problem har religionerne ikke, for deres opgave er alene at fortolke helhedsforståelsen af det Gud skabte, og dermed Guds vilje med det skabte. Deres problem er derimod, at de ikke har forstået dette ansvar i fuldt omfang, som bindeled og formidlere af Guds vilje. For de må nødvendigvis fortolke Gud på alt ham skabte. Og ikke kun noget af det!

Religionerne er på den måde afhængig af den faktuelle viden, som videnskaben evner at udlede af skaberværkets sammenhængende sammenspil, og de lovmæssigheder, som betinger disse sammenspil. Der alle, hver og én, er repræsenterende Guds vilje.

Videnskaben og religionerne er på den måde ikke hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger for en helt præcis sammenfattende helhedsforståelse af skaberværket i almindelighed, og i forhold til Guds vilje i særdeleshed.

Derfor er vilkårene ens for både videnskaben og religionerne. De skal begge forholde sig til det, der konkret findes. Og ikke til det de tror nok, synes om, bedst kan lide, mener at vide, ikke kan lide. Men alene til det Gud skabte fuldendt, logisk, sammenhængende og nok så vigtigt…. Ufravigeligt lovbestemt!

Derfor skal dén religion, som vil være denne verdens altfavnende religion, naturligvis fortolke Gud og hans vilje helt præcist. Og det vil sige stærkt fundamentalistisk. For Guds vilje, som den kan aflæses af de lovmæssigheder, Gud skabte sammenhængende med helheden, er i sandhed ufravigelige, og derfor stærkt fundamentalistiske!

Derfor skal en hver fortolkning af Guds vilje fortolkes således, at videnskaben hver gang må nikke i anerkendelse af, at tolkningen er i fuld overensstemmelse med den konkrete virkelighed, som mennesket har at forholde sig til. Hvorved tolkningen bliver præcist vejledende i forhold til Guds vilje med det han skabte!

Videnskaben vil på sin side opleve, at deres fragmenterede viden om alting med religionens hjælp nu bliver til en sammenhængende helhedsforståelse. Den religion, som gør sig den altfavnende erkendelse, for så efterfølgende at kunne tolke Gud præcist, vil på den måde få den hele videnskabs opbakning i ryggen. Hvorefter verden som helhed, og den vestlige verden i særdeleshed, må sande en sandhed, som de vil finde særdeles overraskende. En sandhed, som vil indbefatte en altfavnende forståelse for begreber som kalifat og sharia. Og dermed en forståelse, som ikke mindst de fundamentalistiske muslimer i overensstemmelse med Profeten Muhammeds fortolkning af Guds vilje allerede er snublende tæt på at have rettolket meget præcist.

På den måde har islam intet at frygte fra videnskaben. Derimod får videnskaben en ufravigelig forståelse at forholde sig til, som de ubetinget må bøje nakken for i erkendelse af, at der er en altfavnende sandhed, som de med al deres viden ikke har haft vilje eller evne til at erkende.

Satans yngel

Følger man drøftelserne rundt om i den kristne verden, skulle man tro, der var frit valg på alle hylder, hvad angår eksempelvis børnenes opvækst.
 
Men det er der ikke!

Når forældrene tror det, skyldes det alene, at deres egne forældre svigtede deres ansvar, i forhold til deres børn. Den sociale arv vil derfor, som konsekvens af disse svigt, afstedkomme, at de børn, som blev svigtet, nu selv svigter deres børn.

Derfor drøfter man på denne tråd, som på mange andre, ikke naturligheden i tingene, men konsekvenserne, som den sociale arv nu udmønter i form af familieopløsning og samfundsopløsning.

Man forsøger i sin hjælpeløshed at finde en skyldig. Om det er manden, der svigter kvinden, kvinden, der svigter manden, om det er kvindebevægelsen, der svigter børnene, eller om det er regeringen, der er valgt af folket (!), skolen eller måske aktiemarkedet, der er årsagen til rodet.

Årsagen til rodet i familielivet er den manglende forståelse for, at mennesket, som alle andre levende væsner, er underlagt naturens love. Det vil være for meget at forlange af det enkelte menneske, at det skal kunne kende til naturens love kontra mennesket. Det forudsætter nemlig en højere forståelse af naturligheden, at kunne se og forstå det.

Religionerne har ansvaret
Fra de tidligste mennesker har man haft troen på en skabende Gud. Noget højere, end en selv, der havde skabt mennesket en barsk natur at overleve i. Man tilbad naturens forskellige elementer for at formilde den barske natur. For man var ikke i tvivl om, at naturen var den stærkeste. Disse tidlige menneskers respekt for naturen, Guds vilje, er derfor overleveret, som grundforståelse af Guds vilje, og er derfor indflettet i de gamle religioners hellige skrifters fortolkninger af Gud. Ansvaret for den højere forståelse af Guds vilje er derfor religionernes ansvar. Hvor respekten for naturens lovmæssigheder og styrke konsekvent og altid er Guds vilje. Og skal derfor udmøntes i ansvarlighed overfor de, som ikke har den indsigt

Satan behersker det psykisk syge
I alle de gamle religioner er begrebet ”Edens Have” lig med religionernes naturlige og tidligste udgangspunkt for forståelsen af Guds vilje i forhold til mennesket. Edens Have må vi ikke forlade, for gør vi det, så vil vi komme i helvede. Hvor kun Satan råder. Satan er det psykisk syge, som indfinder sig hos de, som overskrider grænsen til Edens Have. Denne usynlige grænse, der ikke må overskrides, er mor-barn forholdet. For er mor-barn forholdet ikke i overensstemmelse med Guds vilje, jfr. de psykologiske love, så bliver det psykisk syge konsekvensen. Moderen mister naturligheden i forhold til børnene, der indkodes samme unaturlighed, som så vil gives videre til deres børn. Man har med andre ord overgivet sine børn til Satans rige, hvor det psykisk syge, via den sociale arv, vil blive opformeret, så Satans yngel bliver altdominerende i tænkning og handling, som var de Satan selv.

Når en religion ikke konsekvent stopper eller dræber de vantro, men lader dem krydse grænsen, der ikke må overskrides, skaber religionen sin egen undergang. For bekæmper man ikke Satan med magt, tillader man Satan at få den hele magt. Det er derfor den kristne kirke præker kapitalisme, demokrati, frihed, og ikke præker til kamp mod Satan. Af den naturlige grund, at det nu er Satans yngel, der præker i de kristne kirker.

Så når Satans yngel nu har problemer med at finde naturligheden i deres liv, så kan de takke deres religion for det.

Satans yngel både kan og skal bekæmpes
Når muslimerne bekæmper Satans yngel, gør de det med det sigte, at bekæmpe Satans magt. Som de godt ved sniger sig ud over den hele verden under dække af begreber, som kapitalisme, demokrati, menneskerettigheder, ligeret, kvindefrigørelse og frihed. Satans yngel forstår naturligvis ikke, hvorfor muslimerne angriber deres utopi af et samfund. For Satan har frataget dem deres naturlighed, hvorfor de ikke længere har nogen naturlighed at forstå helheden ud fra. Så de forsvarer deres unaturlighed i den tro, at den er naturlig.

I overensstemmelse med Guds vilje forholder det sig således omkring forståelsen af den positive sociale arv, at vi af naturlighed er kommet, som naturlighed skal vi forblive, for vi af naturlighed kan genopstå. Satan er på sin side repræsenterende den negative sociale arv, som lokkende lyder: Du skal svigte den naturlighed, hvoraf du er kommet, hvorved du og dine vil blive frie og uden begrænsninger, og det i al evighed.

Når Satans yngel ikke forstår muslimernes naturlighed, så er det med god grund. Derimod forstår muslimerne godt Satans værk, hvor end de møder den. For den er altid let genkendelig med sin unatur og altødelæggende adfærd. For Satans yngel tror sig jo frie og ubegrænsede i alt de gør.

Muslimer: Giv agt!
Men igen er det ikke en givet ting, at den menige muslim forstår den hele helhed, hvorfor han skal vejledes og begrænses. For ikke at lade sig forlokke af Satans yngel og deres tilsyneladende frihed. For denne frihed er i realiteten et fængsel, hvor det psykisk syge i stigende grad piner og plager, til vanviddet bliver fuldbragt i form af død, ødelæggelser og sammenbrud.

Derfor skal der ikke udvises nogen form for venlig imødekommenhed overfor Satans værk. For stien er så smal til rettolkningen af Guds vilje, at det er meget lettere at blive vildfarende grundet det vantro, end det er at forblive på den smalle sti mod Gud, hånd i hånd med en vantro religion, som den kristne, der hele tider vil argumentere for, at alle går i den anden retning.

Den rigtige kamp
Når Satans værk med alle midler skal bekæmpes, da er det ikke blot i overensstemmelse med Guds vilje, men også i fuld overensstemmelse med rettolkningen af naturens love. Hvorved end ikke den hele verdens videnskab kan finde noget modargument. For det kan ganske enkelt ikke modargumenteres på noget videnskabsfagligt niveau. Tilbage har Satans yngel kun manipuleringen at gøre godt med, der både er lokkende og virkelighedsforvrængende.

Derfor kan den kloge gå mod Gud i fuld tillid til, at det er den rette vej, og bekæmpe enhver på vejen, der går i den modsatte retning.

Inshallah