Tager jeg helt fejl, når jeg har en udpræget oplevelse af, at natur- og miljøorganisationerne blot scorer medlemmer på udryddelsen af elefanterne, isbjørnene, regnskovene…..?
.
Medlemmer, der som belønning så får et medlemsblad, hvor de kan følge udryddelsen af snart den ene art, snart der anden art.
.
For så at blive opfordret til at sende flere penge!
.
Jeg ser slet ikke foreningernes medlemmer bliver aktiveret til et kontant oprør mod de omfattende naturødelæggelser rundt om i verden.
.
Hvorfor er de ikke blevet det?
Hvorfor venter alle på, at andre skal redde naturrigdommene?
Det sker, at det er et tænkende menneske, der sidder placeret bag dronen….
.
Sekunderne tikkede afsted. Syv sekunder inden nedslaget var der stadig ingen personer at se omkring målet. På det tidspunkt kunne Bryant stadig nå at ændre missilets kurs. Tre sekunder inden nedslag kom en dreng pludselig rundt om et hushjørne. Så fulgte eksplosionen. Dele af bygningen styrtede sammen. Der var intet spor af drengen.
»Har vi lige slået en dreng ihjel?« spurgte Brandon Bryant piloten i det venstre sæde i den airconditionede bunker i Nevada.
»Ja, det tror jeg vi gjorde,« svarede makkeren. Ifølge Bryant fik han besked på at glemme sagen, da han gjorde sin ledelse opmærksom på den dræbte dreng.
Hvad ville være alternativet til droneangreb på mistænkte terrorledere?
»Alternativet ville være at udkæmpe en ærefuld krig, hvis der findes sådan én i dette tilfælde. Vi skabte dette rod, men vi foretager os ikke noget produktivt.
Tværtimod skaber vi flere og flere fjender; folk der hader os.«
Brandon Bryant blev udvalgt til dronepilot som 21-årig, fordi han var en suveræn dygtig computerspiller. I de næste seks år førte han krig i Afghanistan, Yemen, Irak, Pakistan og Somalia – uden nogen sinde at forlade den trygge base i Nevada.
Indtil den dag regnskabet blev gjort op, og han så resultatet i sin ”Mission Report” og fik ros af sine overordnede:
”Samlet antal fjender dræbt i kamphandlinger: 1626”.
Ifølge en rapport fra amerikanske forskere er CIA’s program for ’målrettede drab’ med droner i Pakistans stammeområder politisk modproduktiv, dræber et stort antal civile og undergraver respekten for folkeretten.
Undersøgelsen fra de juridiske fakulteter på universiteterne i Stanford i Californien og New York er baseret på interview med ofre, vidner og eksperter, og den beskylder den amerikanske præsident, Barack Obama, for at have optrappet brugen af »målrettede angreb«.
Hvor grupper bliver udvalgt alene på baggrund af en analyse af deres »færden og opførsel«, som bliver foretaget på lang afstand.
FN tror stadig på, at verden kan nå at reagere på klimaforandringerne. Men hvis målet om at kloden kun må blive to grader varmere skal nås, så skal der ske noget nu.
.
-Vi har ikke megen tid, før chancen for at begrænse den globale opvarmning til to grader er forpasset. Men vi har muligheden, og valget er vores, siger formanden for FN’s internationale klimapanel R. K. Pachauri.
.
.
Dr. Rajendra K. Pachauri, formand for Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC)
.
“Der er en grund til, at verden ikke bør ignorere rapportens konklusioner, for det er vigtige. Og lad mig gentage. Vi har i den her rapport kategorisk nævnt konsekvenserne for menneskenes sikkerhed. Vi har grund til at antage, at hvis verden ikke gør noget for at sænke udslippet af drivhusgasser, og omfanget af klimaforandringer fortsætter med at stige, så står selve stabiliteten i menneskenes systemer på spil.”
Klimaforskeren Elizabeth Hanna, Australian National University, siger til Sydney Morning Herald,
.
»Tiden til spidsfindigheder og fortielse af situationens alvorlige karakter, for ikke at skræmme befolkningen, er passeret.«
.
»De af os, der bruger dagene på at pløje sig gennem – og bidrage til – den videnskabelige litteratur om klimaændringer, ser i tiltagende grad dystert på den menneskelige civilisations fremtid.«
På hele kloden plager ekstreme vejrfænomener, og selvom vi i Danmark indtil videre slipper med lidt vand i kældrene, så er klimaforandringer alligevel noget, der ligger danskerne på sinde.
.
Mellem 69 og 75 procent af danskere i alle aldersgrupper bekymrer sig for netop klimaforandringer og global opvarmning.
.
Og hele 40 procent er decideret utilfredse med den politiske indsats på området.
.
Det viser en Epinion-undersøgelse foretaget for DR Nyheder.
.
Her svarer 25 procent af de adspurgte, at de er utilfredse med den politiske indsats over for klimaet og miljøet, mens 15 procent svarer, at de er meget utilfredse.
formidle skriften på væggen om den globale opvarmning.
.
Men de er oppe mod hele det paradigme, der sejrede, da Muren faldt, så måske er det noget andet end temperaturstigninger og CO2, der i dag er brug for at tale om
.
På Københavns Universitets bæredygtigheds-konference Global Challenges i sidste uge sagde afgående EU-klimakommissær Connie Hedegaard, at den naturvidenskabelige dokumentation i dag er klar.
.
"Hvad der er brug for, er at kalde adfærdsforskerne på banen"
Hedegaard sagde også, at det eneste vi får ud af at vente er, at omkostningerne bliver mere omfattende.
Der kan opstå alvorlige flygtningekriser, hvis ikke verdenssamfundet reagerer, advarer Folkekirkens Nødhjælp.
.
Hungersnød, tørke, oversvømmelser og konflikt bliver konsekvensen af klimaforandringerne ifølge FN’s nye klimarapport, der blev offentliggjort natten til mandag dansk tid.
.
Rapporten vækker alvorlig bekymring i Folkekirkens Nødhjælp, der mener, at global opvarmning og det medfølgende mere voldsomme vejr vil sende 100 millioner af mennesker på flugt.
.
“Det her er ekstremt alvorligt. Vi står med en tikkende bombe i hænderne, fordi klimaforandringerne særligt vil skabe uoverskuelige konsekvenser for menneskerne i de dele af verden, der i forvejen er udsat for konflikter og fattigdom”, siger katastrofechef Lisa Henry.
.
“Opgaven vokser og vokser, og vi har brug for, at politikerne hjælper os med at løfte den i stedet for bare at snakke om den, fortsætter hun i en pressemeddelelse”
