Osama bin Laden har med sin rettolkning af islam forstået den vantro verden i en sådan grad, at den vantro verden nu er blevet et fængsel for de vantro selv. De kan end ikke stille en kuffert fra sig på en banegård, uden at den skaber panik!
"Krigen mod Terror" har ikke mindst kostet amerikanerne tabt frihed og tabte rettigheder, mange billioner af dollars er blevet brugt på alt i forbindelse med jagten på Osama bin Laden, i stedet for på ting som genopbygning af infrastruktur og skoler eller oprettelse af en vedvarende energi-økonomi. "Krigen mod Terror" har begrundet den amerikanske støtte til diktatoriske regimer i hele den arabiske verden for at skabe "stabilitet" og støtte til kampen mod al-Qaida - endda til trods for, at disse regimer systematisk og brutalt, og det med amerikanske skatteyderes hjælp, har krænket deres egne borgers basale rettigheder og friheder.
Her stopper det ikke!
Den vestlige verden er indfanget i en labyrint, der ingen udgang har. De er blevet sig selv, den allerstørste trussel. De er økonomisk blevet klædt af til skindet, men er påtvunget at betale samtlige fattige lande til en rigere tilværelse, end den nuværende. For alternativet vil være at skabe et rekrutteringsgrundlag for det verdensomspændende al-Qaida.
Forøges forbruget i verden derved, bliver der ikke mad nok til de mange, der hele tiden bliver mange flere. Hvilket igen vil skabe et rekrutteringsgrundlag for det verdensomspændende al-Qaida.
Et al-Qaida, der på sin side blot behøver at bryde energistrømmene til den vestlige verden, hvor end de findes.